onsdag den 22. august 2012

Skal man hoppe med på dillen og blogge?

Et spørgsmål jeg tit stiller mig selv. For hvornår har man indhold nok i sit liv til at lave en blog om det, og kan alle og enhver lave en blog?

Mit udgangspunkt er at alle kan lave en blog - og må lave en blog. Der er ingen regler. Hvis du har lyst, så gør det. Blogging er for alle. Store og små, tykke og tynde. Blogging skal være sjovt og spændende, en ting man har lyst til og gør, fordi man simpelthen ikke kan lade være. At lave en blog om mode, fordi det gør alle de andre piger også, er ikke måden at gøre det på. Hvis du interessere dig helt vildt for madlavning, hvorfor så ikke lave en blog om det? Det handler om at skrive om lige netop det DU er god til, og det som DU interessere dig for.

At lave en blog for at blive kendt, er nok heller ikke det smarteste. At blive "kendt" for sin blog og tjene penge på den, kræver hårdt arbejde og tålmodighed. Det er i hvert fald det jeg tænker. Min blog er ikke noget stort, men det er da det jeg har hørt fra andre bloggere. Tålmodighed og hårdt arbejde.

Jeg vil dog også indrømme at jeg da gerne ville blive "kendt" for min blog. Hvis det var muligt, ville jeg da også gerne tjene en lille sum penge. Men dette ønske bunder ene og alene i det faktum at jeg er vild med at blogge! Og jeg vil væde med at mange bloggere kan nikke genkendende til følelesen af at man gerne vil anerkendes for det man laver - og elsker.

Jeg vil også sige at der skal være en hvis form for disciplin når man har en blog. For helt ærligt, der er ingen der gider læse en blog med et indlæg om ugen. Layoutet spiller også en stor rolle, i hvert fald når jeg kigger på en blog. Stavefejl kan også være en smule belastende når man læser en blog. No hate på folk der har svært ved at stave,  men så kunne det måske være en mulighed at lave vlogs i stedet for at skrive lange indlæg?

Konklusionen er altså, synes jeg, at man skal blogge hvis man tror at man kan opretholde gejsten, og hvis det er noget man virkelig har lyst til.

Dette er mine meninger. Hvad tænker i?
- Marie Josiasen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar