søndag den 28. oktober 2012

Knæk Cancer

Det er lidt sent at fortælle jer, at jeg synes at I skal støtte op omkring denne kampange. Alligevel vil jeg gerne skrive lidt omkring emnet kræft.

Jeg vil starte med at sige at jeg synes kræft er forfærdeligt. Det er det værste. Det må være så frustrerende at have denne sygdom. Det er din egen krop der går imod dig. Der er ikke så meget andet at gøre, end at håbe på, at lægerne kan kurere dig. Det er forfærdeligt både for den syge, men også for de pårørende.

Jeg har, som de fleste andre danskere, også haft kræft tæt inde på livet. Jeg må indrømme at jeg er på nippet til at græde bare ved at skrive det her. Så meget påvirker det mig.
For knap 5 år siden mistede jeg min farfar til kræft. Selvom jeg var lille var det hårdt. Jeg var på det tidspunkt ikke sikker på hvad kræft var. Jeg vidste bare at det var alvorligt. Min far var meget ked af det. Det var på en eller anden det hårdeste. At se min far græde. Jeg husker det som om at det hårdeste ikke var da det til sidst var slut. Det hårdeste var tiden op til. At se ham blive syg, og at vide at nu var det ved at være forbi.
I sommers mistede jeg endnu en af de vigtigste mænd i mit liv. Min kære oldefar. Han var gammel, men i mit hoved havde han stadig været her, hvis det ikke havde været for kræften. Det var, og er stadig, en enormt hård tid for hele familien. Min oldefar var elsket af så mange. En kone gennem 68 år, 4 børn, 10 børnebørn, 12 oldebørn, og tonsvis af venner og bekendte.
De var begge meget betydningsfulde mænd. Mænd jeg gerne ville have lært endnu mere om. Mennesker der kunne give så meget. Mennesker som jeg savner.

Tanken om kræft er hele tiden i mit baghoved. Jeg er bange for at min familie bliver syg. Eller at jeg måske selv, længere fremme i mit liv, vil blive ramt af denne skrækkelige sygdom.
Derfor støttede jeg også op omkring "Knæk Cancer" kampangen. Det ville være så fantastisk hvis man kunne finde en kur der kunne udryde cancer, eller i hvert fald gøre så sygdommen var til at leve med! Jeg fulgte med hele aftenen og blev flere gange rørt af de historier der blev fortalt. 100 mio. kr. er rigtig mange penge, og jeg tror på at det nok skal lykkedes!

Knæk Cancer!
- Marie Josiasen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar