fredag den 12. april 2013

Room Tour: Nanna Nova






Godmorgen bloggen! Endelig kommer der et indlæg mere i mit "Room Tour"-projekt. Denne gang er det bloggeren Nanna Nova, der har sendt billeder og tekst om hendes værelse. Jeg læser selv Nannas blog, og den er helt klart et kig værd! Meget simpel og minimalistisk, og med en masse kreative påfund! Find hendes blog HER. Dette er hvad Nanna selv har skrevet om sit værelse:

Mit værelse er indrettet meget personligt. Jeg går meget op i at man tydeligt kan se hvem der bor der. Det meste på mit værelse - alt fra møbler til nipsting, er genbrugsfund. Jeg har bl.a. en gammel stol i 70'er stil som jeg er super glad for, også selvom den er gået lidt i stykker hehe. Til gengæld gav jeg kun 75 kroner for den! Jeg har også en lille trækomode ved siden af min seng, som min papfars far for mange år siden lavede ud af gamle cigarkasser, så mine ting har hver sin historie. Men jeg tror nu aldrig jeg har været helt tilfreds med mit værelse. Jeg laver tit om, og rydder væk og sætter nye ting frem, eller køber nye underlige ting i genbrugen. Jeg har et gammel slidt gulvtæppe på mit værelse, som jeg hader helt vildt, og som ligger helt skævt, så der er ikke rigtig noget der står lige. Så jeg glæder mig en del til jeg engang får mit eget sted, og kan indrette en hel lejlighed lige efter min smag - uden grimme gulve forhåbentlig. På trods af det bruger jeg faktisk meget tid på mit værelse. Jeg elsker virkelig at begrave mig under min dyne og tænde mine stearinlys og bare være omgivet af alle mine ting og eventuelt noget god musik. Jeg går også meget op i at have blomster eller planter der hvor jeg er. Det giver liv til rummet (medmindre ens planter er døde, hehe), og friskhed. Jeg er dog meget dårlig til at have planter, fordi de altid dør, så de planter jeg har, er nogle der passer sig selv og kun skal vandes en sjælden gang imellem. Og vigtigst af alt: mit værelse er (næsten) altid ryddet. Uanset hvor grimt og kedeligt ens værelse kan være, så hjælper det altid at der er rent og ryddet.


Hvad synes I om Nannas værelse?

Hvis der er nogle af jer andre, søde læsere, der godt kunne tænke sig at få sit værelse på bloggen, så kontakt mig på: mariejosiasen@hotmail.com

Nanna Novas room. Find her blog HERE

1 kommentar: