søndag den 7. april 2013

Training

Et typisk træningsoutfit: Nike Lunarglide 3+ løbesko, sportsbh fra H&M, Lange tights fra Asics, t-shirt fra ProTouch, vand, iPhone (til musik) + høretelefoner

Her kommer som lovet et indlæg om min træning. Det bliver nok ret langt, men det håber jeg er ok. 

Jeg startede i fitness d. 1 marts, og jeg er rigtig glad for det. Det giver mange muligheder for individuel træning, samt holdtræning. Derudover er der også dygtigt personale, der altid er klar til at give instruktioner, tips og tricks, træningsprogrammer og hjælp. 
Jeg har fået lagt et program med både styrketræning og konditionstræning, og det er jeg rigtig glad for. Jeg er oppe og træne så tit, som jeg har mulighed for det, så det plejer at være en 3-5 gange på en uge. Jeg har som sagt trænet i en måned og jeg kan både se og mærke en betydelig forskel.

Mit progam ser således ud:

Opvarmning:
5-10 min på cykel, crosstrainer, løbebånd eller stepmaskine.
Jeg vil helst bruge et løbebånd, hvor jeg så plejer at gå opad i 5 min, for derefter at løbe i 5 min.
Hvis der ikke er nogle løbebånd frie, tager jeg en crosstrainer, hvor jeg så kører 5 min forlens, og derefter 5 min. baglæns.

Styrketræning:
Styrketræningen varierer meget fra person til person, men jeg har øvelser der tager knap en time tilsammen, der træner hele kroppen. Jeg træner mave, ryg, siden, skuldre, bryst, triceps, biceps, lår, baller og så mine håndled. Styrketræningen er primært for at få opbygget lidt mere muskelmasse, da jeg synes det er rigtig pænt med markerede muskler. Mine håndled træner jeg fordi de er meget spinkle og svage, så for at undgå at få ondt når jeg træner på maskinerne, skal jeg have styrket musklerne omkring ledet. Baller træner jeg selvfølgelig for at få en god booty, men også fordi det kan forebygge løberknæ, hvilket er en fordel når jeg løber.

Konditionstræning:
Ca. 30 min på cykel, crosstrainer, løbebånd eller stepmaskine.
Her foretrækker jeg igen et løbebånd, da det er her jeg føler mig bedst tilpas. Det er meget forskelligt hvor langt og hvor hurtigt jeg løber. Nogle gange løber jeg 20 hurtige, andre gange 30 langsomme. Det er alt efter hvilket humør jeg er i, og hvad jeg gjorde sidst. På et løbebånd kommer man let til at kede sig, så det handler om at varriere træningen.

Det er sådan mit basis-program ser ud, men selvfølgelig varrierer jeg det lidt. Nogle gang løber jeg kun, andre gange styrketræner jeg kun, men som udgangspunkt følger jeg programmet.
Jeg har prøvet at løbe 15 min langsomt som opvarmning og så 15 min hurtigt som konditionstræning, for at undgå at stå på løbebåndet i en halv time.
Nogle gange synes jeg at mine muskler er ret trætte efter styrketræning, og det kan derfor godt være lidt svært at komme ordentligt op i fart når jeg skal løbe bagefter. Derfor har jeg gjort det, at jeg har startet med at løbe 30 min, og så lavet styrketræning. På den måde kombinerer jeg opvarmning og konditionstræning.
Ud over træningen i fitness, er jeg i gang med et squat-program (find det HER) og så bruger jeg en hulahop-ring med vægt et par minutter om dagen.

Når det er godt vejr, løber jeg også uden for. Det har jeg gjort de sidste 3-4 år, og jeg elsker det. Følelsen af at flyve afsted er det bedste! Noget af det gode ved løb er også, at du hurtigt vil mærke en forskel hvis du virkelig går til den. Du kan sætte dig et mål, og så skal du nok nå det. Løb kræver ikke andet, end at du tager dine sko på og så bare sætter det ene ben foran det andet. Her i vinters har jeg ikke løbet så meget, men har i stedet gået en del til spinning og zumba. Efter jeg startede i fitness har jeg hverken løbet, været til spinning eller danset zumba, men nu når vejret forhåbentlig vender og bliver bare lidt forårs-agtigt, skal jeg ud igen! Og jeg glæder mig!

Nu kunne man jo spørge sig selv; hvorfor træner jeg?
Jeg træner fordi jeg får det godt med mig selv! Man siger at selvværd kommer indefra, men ved I hvad? Man har altså lettere ved at acceptere sig selv, hvis man er tilfreds med det man ser i spejlet. Jeg træner for at opnå lykke-følelsen, for at se og mærke en forskel på min krop. Jeg er vild med følelsen efter en hård omgang træning, så hvorfor skulle jeg ikke gøre det? Træningen skaber en form for balance i mit liv. Det er vigtigt for mig at være sund og glad, og det er jeg når jeg træner.

Der var en der spurgte om jeg også ville skrive om min kost, men da jeg ikke lever efter noget særligt lige på det område, tænker jeg ikke at det er så spændende at læse om. Jeg tænker bare over hvad jeg spiser, men er på ingen måde fanatisk med min mad. Og i og med at jeg træner så forholdsvis meget som jeg gør, tænker jeg at jeg godt kan tillade mig at spise et stykke chokolade en gang i mellem. Alt med måde.

Træner I? Hvorfor/Hvorfor ikke? Og hvordan?

14 kommentarer:

  1. Fedt indlæg! Hvor kan du se bedst forskel på din krop? Hvor kan du mærke forskel? :)
    Jeg begyndte at løbe i tirsdags og har løbet hver anden dag, siden ;) Jeg vil rigtig gerne starte i fitness, men må først når jeg bliver 15 år ;)

    Vil du følge mig? :)

    mielouise.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de søde ord om indlægget :-) Det varmer altid med søde kommentare!<3

      Mine arme har altid været svage (som i meget svage), da jeg aldrig har trænet dem. Så her kan jeg se en betydelig forskel. Min mave er også blevet mere markeret og min numse mindre "blød". Udover det kan jeg mærke at jeg allerede nu kan tage flere kilo på alle maskinerne. Så selvom jeg ikke kan SE en forskel over det hele, ved jeg at min krop er ved at ændre sig.

      Det lyder fornuftigt at løbe hver anden dag, og jeg kan kun anbefale fitness når du bliver gammel nok!

      Jeg tager et kig forbi din blog :-)

      Slet
    2. Fedt! Jeg vil rigtig gerne have en markeret mave til sommer, så er begyndt at lave øvelser hjemme hos mig selv, men ved ikke helt om det virker... Glæder mig så meget til at jeg bliver gammel nok til fitness! ;)
      Kender du nogle øvelser hvor man får slankere ben? :) (mærkeligt spørgsmål, I know)

      Jeg håber også at du smider en kommentar og vil følge mig ;) Jeg følger dig ;)

      Slet
    3. Det skal nok virke - du skal bare være tålmodig og ikke give op! Det handler dog også om kosten. De fleste har faktisk de flotte muskler, de er bare skjult af et lille lag fedt. Så hvis man virkelig VIL have den mave, skal man også tænke på sin kost :-)

      Uha, slankere ben. Det er den svære. Jeg er født en smule hjulbenet, så jeg har naturligt et mellemrum mellem mine ben. Men altså, hvis du taber dig, vil du også tabe dig på benene. Squats er gode til at få veltrænede og muskuløse ben, men her bliver dine lår oftest lidt kraftigere, da du virkelig får opbygget nogle muskler. Jeg har det sådan, at så længe det er muskler, har jeg ikke noget i mod lidt store lår, men hver sin smag. Ellers kan du træne dine lår/baller ved at stille dig ret op og ned, og så svinge det ene ben ud til siden, uden at rykke din hofte. Lav 10 øvelser og gentag 3 gange. Det forebygger også løberknæ, hvilket jo er super godt når du er gået i gang med at løbe :-) Du kan også prøve at søge på youtube!

      Jeg håber det var en hjælp! Du er velkommen til at skrive igen! :-)

      Slet
    4. - hov, jeg glemte at skrive at jeg også følger dig nu! Din blog er super fin <3

      Slet
    5. Jeg spiser efter princippet clean eating ;) Jeg ved ikke helt hvordan jeg får den markerede mave frem...

      Forstår ikke helt den øvelse du beskriver..... Kan du finde et link? :)

      Jeg har spurgt dig om noget her ;) http://mielouise.blogspot.dk/2013/03/healthy-fit.html

      Din blog er også super fin! <3

      Slet
    6. Jeg har svaret på din blog :-)

      Jeg kan ikke finde et link :-(

      Slet
    7. Kunne du egentlig være interesseret i at jeg lavede et indlæg, med det træning man kan lave derhjemme? <3

      Slet
    8. Øv, for forstår ikke hvad du mener.... <3

      Ja, sådan et indlæg ville jeg være meget interesseret i! :) <3

      Slet
    9. Har spurgt dig om noget igen på min blog under samme indlæg ;)

      Slet
    10. Har svaret :-)

      Jeg vil se om jeg kan få lavet sådan et indlæg inden for de næste par dage :-)

      Slet
    11. Fedt!
      Jeg tænkte på om jeg må tilføje dig som ven på facebook, da jeg har flere spørgsmål ;)

      Slet
    12. Det må du da gerne:-) jeg kan ikke love dig at jeg har svar på det hele, men jeg vil gerne hjælpe hvis jeg kan <3

      Slet
    13. Tak, så har jeg tilføjet dig ;)

      Slet