torsdag den 29. august 2013

American Poppy Seed Muffins


De her små muffins med citron og birkes skal bruges til Rasmus' fødselsdag på lørdag, så idag gik jeg i køkkenet og bagte amok! Opskriften gav mange flere end vi egentlig skulle bruge, men så har vi dem i fryseren til en anden god gang. Citron/birkes-muffins er måske ikke det mest oplagte valg, men vi fik dem mange gang i USA, og derfor faldt valget på disse, da der skulle vælges kage til fødselsdags-menuen. Og da vi tog den første bid, var det som at være tilbage i staterne. Jeg blev imponeret over så tæt smagen ligger op af de originale "poppy seed" muffins. Yum, siger jeg bare! De kunne evt. pyntes med lidt glasur, men jeg synes at de er præcis som de skal være i den "rå" form.

Opskrift til 70-80 mini-muffins:
7 dl. hvedemel
3 spsk. blå birkes
2 tsk. bagepulver
knap 1/2 tsk. natron
1/2 tsk. salt (udelades hvis smørret er saltet)
1,5 tsk. vaniljesukker
170 g. blødt smør
3 1/2 dl. sukker
3 æg
skal af 1 1/2 økologisk(!) citron
ca. 2 dl. fløde eller mælk (vi brugte halv fløde, halv mælk, men det var kun fordi vi havde en rest fløde, der skulle bruges)
  1. Bland hvedemel, birkes, bagepulver, natron, salt og vaniljesukker i en skål.
  2. Pisk smør og sukker luftigt.
  3. Tilføj æggene et af gangen, og pisk grundigt mellem hvert æg.
  4. Tilføj citronskal.
  5. Rør de tørre ingredienser i skiftevis med mælk/fløde, til du har en homogen masse.
  6. Fordel dejen i små muffinforme.
  7. Bag ved 180 grader i 12-15 min.

2 kommentarer:

  1. Uhm vi glæder os til at smage en bid af USA ! Knus mormor og bedstefar

    SvarSlet