søndag den 4. august 2013

Cheese Chillies With Turkey Bacon


Dette kan måske lyde en smule underligt, men det fungerer virkelig! Det er min lidt slankere version af de såkaldte "Atomic Buffalo Turds", der er en amerikansk ting. De originale Buffalo Turds er chilier, der er fyldt med ost og en cocktailpølse, og rullet ind i bacon. Min version er fyldt med blød fetaost, uden cocktailpølse og rullet ind i kalkunbacon i stedet for den fede, normale bacon. Jeg ville nok lave disse på grillen hvis det skulle være helt optimalt, men det fungerer nu også i ovnen, hvis man ikke har tændt op i grillen.

Opskrift:
Chillier (1-2 per person)
Ost - gedeost, blød feta, brieost, gouda, gouda med pesto osv. Hvad du nu bedst kan lide
Kalkunbacon (1 skive per chilli)
  1. Skær en slids i chillierne og skrab alle kernerne ud.
  2. Fyld dem med ost og pres dem sammen.
  3. Rul dem ind i kalkunbacon. Man kan evt. stikke kødnåle igennem, så baconen bliver hvor den skal.
  4. De lægges på en rist og bages ved 210 grader (meget gerne på grill-funktionen) i 10-15 minutter, indtil baconen er sprød. Sæt en bageplade med bagepapir under chilierne mens de er i ovnen, så overskydende fedtstof drypper ned på denne, og ikke ned på bunden af ovnen. 
TIP: Lav dem på grillen, og ikke i ovnen. Så tror jeg at resultatet bliver endnu bedre.

2 kommentarer:

  1. Ej hvor lækkert! Skal jeg da helt klart prøve! :-) Smadder godt indlæg.

    Knus Michelle ♥
    http://giveyourdaycolors.blogspot.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun anbefale dig at prøve dem i hvert fald! Mange tak for de søde ord om indlægget :-)

      Slet