mandag den 9. september 2013

Berlin Day 1













Så har jeg fået billederne fra Berlin, og I kan nu få et indblik i hvad vi lavede på de 5 dage, som vi tilbragte i den tyske storby. Billederne bliver delt i 5 indlæg (et til hvert dag - jo tak, den har jeg selv regnet ud) og ovenover er "dag et"-delen. 

Vi stod på toget klokken 07:29 fra vores egen station, skiftede tog i Odense, og sad i bussen klokken 09:35, hvor den afgik fra Kolding rutebilsstation. Inden afgang blev der tid til tiltrængt en latté fra 7-eleven. Busturen var lang, men gik over al forventning. Jeg havde frygtet køresyge og lange timer, men jeg klarede turen uden at blive skidt, og uden at blive alt for utålmodig. Der blev hygget med kortspil og resarch om Berlin, samt musik, grin og snak. På turen gjorde vi et par stop, hvor vi kunne strække benene, finde et toilet og købe lidt mad. Af en eller anden grund kørte bussen på de mindste gader i Flensborg, så vi fik også set havnen. Da vi ankom til Berlin sent ud på eftermiddagen var vi trætte og følte os rimelig lost i den store by. Efter en laaaaaang gåtur med vores kufferter og trætte ben kom vi til hotellet, hvor vi fik sat vores ting, inden vi gik ud på en lille aftentur i området, for at købe lidt mad, slik, vand og sodavand ind til værelserne, samt danne os et overblik over hvor vi boede i forhold til hvad. Derefter slappede vi bare af på vores værelser, og selvom vi var trætte, kom vi først sent i seng, fordi vi havde så meget der liiiiiige skulle snakkes om... 
Første dag var alt i alt en dejlig dag, selvom den selvfølgelig også var hård, grundet al den tid i tog og bus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar