lørdag den 5. oktober 2013

Dolce Latte


Man skulle tro at karamel er besværligt at lave, men det er det overhovedet ikke. I hvert fald ikke den her slags, for den er lavet af én enkelt ingrediens: kondenseret mælk. Derudover er den cremet, og med den lækreste, dybe karamel-smag, der lidt minder om de firkantede karameller, man kan købe som bland-selv-slik. Jeg har brugt denne karamel i nogle muffins (opskriften kommer på bloggen senere - de blev SÅ gode!), men den kan også bruges til og i is, til frisk frugt, som smørepålæg, i pandekager, på havregrøden, som fyld i chokolader, på skyr, til müsli og i kager. Hvis I har andre idéer til anvendelse, er i meget velkomne til at smide en kommentar!

Opskrift til 1 glas:
1 dåse kondenseret mælk (kan købes i de fleste supermarkeder. Jeg købte min i Rema1000)
  1. Dåsen stilles i en gryde og dækkes helt med vand.
  2. Vandet bringes i kog, låget kommes på, og der skrues ned så det bare simrer, uden at buldre-koge.
  3. Lad den koge i 3 timer. Sørg for at den er dækket af vand hele tiden.
  4. Tag dåsen op af vandet, og lad den køle i ca. 1 time.
  5. Åben dåsen (og brug et øjeblik på at blive forundret over det lille mirakel, der er sket i dåsen)
  6. Put det i et lukket, skoldet glas, og opbevar på køl.

3 kommentarer:

  1. Hold da op hvor ser det bare lækkert ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vildt lækkert - og super simpelt!

      Slet
  2. Total lækkert og super nemt, tak for inspiration! Det er i sandhed et lille mirakel der sker i den dåse :D

    SvarSlet