torsdag den 24. oktober 2013

Future


Jeg tænkte at det var tid til et mere personligt indlæg, hvor I måske kan lære mig lidt bedre at kende. Og nu hvor jeg nærmer mig slutningen af min folkeskole-tid, tænkte jeg at det var passende med et indlæg om min fremtid. For hvad skal jeg egentlig?

Planen er at jeg skal på efterskole efter folkeskolen. Jeg er meldt ind på Nørre Åby Efterskole til et 10. klasses år, og jeg glæder mig meget. Jeg havde en periode hvor jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg vil have dette ekstra "spild-år" i mit uddannelsesforløb, men min mavefornemmelse fortæller mig at jeg vil have godt af et år med nogle vilde oplevelser, og hvor jeg mere kan fokusere på det sociale, end det skolemæssige.

Efter efterskolen skal jeg på gymnasium, og der er så mange gymnasiemuligheder, at jeg endnu ikke helt har overblik. Jeg regner med at skulle ud på Vestfyns Gymnasium, der er et helt almindeligt gymnasium og det, der ligger tættest på rent geografisk. Jeg har også lidt overvejet at tage en HF i stedet, men jeg har ikke hørt, læst og undersøgt nok om det, til at kunne tage en beslutning.

På gymasiet skal jeg knokle røven ud af bukserne for at få det gennemsnit jeg gerne vil have. Min drøm og mit mål er nemlig at fortsætte min uddannelse på Arkitektskolen Aarhus, hvor det nuværende adgangskrav er 10,0. Arkitekt har altid været min store drøm, så jeg vil gøre hvad jeg kan for at komme ud med et gennemsnit, der kan sikre mig en plads på drømme-uddannelsen. Det bliver en kamp, og det er ikke sikkert det lykkedes, men jeg vil gøre forsøget.

Jeg har overvejet at tage et sabbat-år på et eller andet tidspunkt i mit uddannelses-forløb, men hvornår, det har jeg ikke besluttet. Det må jeg tage som det kommer. Arkitektuddannelsen består af en 3-årig bachelor og en 2-årig kandidat, så det kunne være en mulighed at holde pause mellem de to, og tage ud og rejse, arbejde eller måske studere i udlandet. Jeg har overvejet at blive au pair i USA, for på den måde kunne jeg både få en fed oplevelse, tjene nogle penge og læse et par enkeltfag.

Sådan her ser mine planer ud nu. Det kan selvfølgelig ændre sig, for jeg er kun 15, men jeg tror nu at målet forbliver det samme. Spørgsmålet er bare hvordan vejen derhen kommer til at se ud.

Hvad synes I om dette lange indlæg? Og hvad er jeres planer?

2 kommentarer:

  1. Hej Marie, Det lyder super spændene. Vil lige komme med et input om HF. Der er rigtig mange der siger det eR hårdt osv fordi det hele skal læres på to år. Jeg læser dog selv HF og kan fortælle at det slet ikke er så slemt, vil tro det er det samme som et normalt gymnasie. Fedt med din drøm om arkitektstudiet i Århus, og hvis ikke du når dit snit kan du vel altid søge gennem kvote 2? ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din kommentar om HF - jeg skal klart ind og undersøge noget mere om den mulighed. Jeg ved at det også er muligt at søre gennem kvote 2, men det er alligevel lidt "lettere" bare at vise en studentereksamen og så få en plads ;-)

      Slet