lørdag den 5. oktober 2013

Outfit: 011013


cardigan: Vero Moda - top: H&M - nederdel: H&M

Som noget nyt vil jeg begynde at dele outfits med jer. Ikke fast, men når jeg en gang imellem har noget på, som er interessant nok til at vise. Hvad synes I om den idé?

Her ses jeg i mit mandags-outfit, hvor jeg havde min nye, dejlige cardigan fra Vero Moda på, og gud, hvor jeg dog elsker den. Den er rimelig tynd, men dejlig varm, og så elsker jeg det fluffy look den har. Kombineret med en stram, sort nederdel og en top i løst, tyndt stof, synes jeg at det fungerede ret fint.

I skrivende stund sidder jeg med min frokost, efter en hård omgang morgen/formiddags-træning. Jeg har ikke fået trænet så meget i denne uge, så i dag gik jeg til den og trænede hele mit program igennem - inklusiv 30 minutters cardio! Jeg kan godt mærke mine muskler - særligt mine baglår - men det var også dejligt virkelig at gå til den og få pulsen op! Emma kommer om en halv times tid, og jeg tror bare vi skal have en rigtig hyggelig tøse-eftermiddag. Det er længe siden vi har set hinanden, da nogle (deriblandt Emma) har været ude på Syddansk Erhversskole i den her uge, og derfor ikke har været i skole. Derudover jonglerer vi begge med mange bolde i luften, og lektier, arbejde, familieaftaler og sport har gjort det svært at finde en dag. Men nu lykkedes det og jeg glæder mig! Det minder mig om at jeg hellere må få ryddet lidt op, inden hun kommer....  God lørdag, skønne læsere!

2 kommentarer:

  1. Jeg har også selv cardiganen, den er bare så lækker i kvaliteten :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kvaliteten er virkelig lækker - og så til den pris!

      Slet