tirsdag den 5. november 2013

Milano #1

Vi besøgte et lille marked, som vi tilfældigt passerede med sporvognen, da vi var på vej ind til byen. Det så hyggeligt og spændende ud, så vi hoppede af, og smagte på en masse lækre italienske specialiteter

Vi så masser af fine og "grønne" altaner over alt i byen

Vi kom forbi en kirke, som vi ikke kendte navnet på, men som var virkelig flot!

Vi havde en smule svært ved at orientere os, da de italienske vejnavne er noget nær umulige at holde styr på

Vi savlede over lækker, lækker italiensk is - på trods af lidt gråt og koldt vejr

Vi så gadeunderholdning i form af meget farvestrålende klovn

Vi (eller jeg) blev betaget af alle de fine detaljer i byen. Fx. synes jeg at lygtepælene var enormt fine! Særligt med duer på

Vi så flotte, flotte italienske bygninger. Det var lige noget for mig at vandre rundt i de gamle gader, og kigge på alle de gamle arkitektoniske perler

Vi så den store domkirke, der kun er overgået af Peters Kirken i Rom, med hensyn til størrelse. Den var kæmpe stor og enormt imponerende

Vi var også inde i kirken, og der var den mindst lige så imponerende!

Vi var inde i Ferrari-butikken, hvor Rasmus fik lov til at sidde i en ægte Ferrari!

 Vi gik rundt i Milano Centrum sammen med utallige andre mennesker

Vi var inde i Arkaden, som er det sted, hvor de dyreste butikker i Milano ligger. Der var intet, som vi var i nærheden af at kunne købe, men det var en enormt flot bygning!

 Vi blev især betagede af loftet

 Vi fik indfriet vores ønske om lækre is, som vi nød på pladsen foran domkirken. Jeg fik en is, der smagte fuldstændig som nutella, og hold nu kæft, hvor var det godt!

 Vi så en maaaaaaasse duer

 Vi gik rundt i de charmerende gader, hvor der også kørte de fineste gamle sporvogne

Det var de ting vi lavede den første hele dag i Milano. Vi ankom aftenen før, men der var vi bare ude og spise, og så slappede vi af på hotellet og gik tidligt i seng, så vi var klar til en hel dag i byen. Og en hel dag i byen fik vi sammen med 1000 andre mennesker. Det var en skøn dag, og jeg fik shoppet en smule, som I nok skal få at se. Der kommer også en Milano del 2 i morgen eller i overmorgen.

2 kommentarer:

  1. Uhm, nutellais lyder absolut ikke værst!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Nutellais lyder også ret godt i mine øre! Jeg har aldrig selv været i Italien, men vil så gerne afsted! Især efter dine fine billeder - de er virkelig flotte allesammen :-)

    Knus!
    //Ida
    www.livetifoelgeida.dk

    SvarSlet