torsdag den 7. november 2013

Milano #2

Vi besøgte en kæmpe stor borg. Vi vidste godt at den var stor, men jeg var slet ikke forberedt på den imponerende størrelse den havde! Den er klart et besøg værd, hvis man er i Milano

 Vi så duer, der havde indrettet sig i huller i borgens mure

Vi sagde "årh" og "nårh" over de søde små katte, der boede i den gamle voldgrave på borgen

 Vi købte en Milan-trøje med hjem til Malthe, som en form for plaster på såret, nu hvor han ikke kunne komme med på rejsen. Rasmus fik også en

 Vi så en eller anden port. Hvad det var fandt vi aldrig ud af, men den var flot og mindede os om Brandenburger Tor i Berlin

 Vi tog billeder foran porten

Vi gik tur i den park, der lå ved borgen

 Vi så flere fine gader

Vi snakkede flere gange om det forvirrende wire-net, der var overalt i gaderne, og forsynede huse og sporvogne med strøm

 Vi så en nuttet, lille bil

 Vi tog en tur ud til kanalen, som man næsten ikke kan kalde en kanal. Der var nemlig intet vand i, men bare lidt mudder og skrald. Men kvarteret fejlede ikke noget, og der var sindsygt hyggeligt! Jeg vil klart anbefale at tage derhen - på trods af manglende vand

 Vi så også masser af smukke facader langs kanalen

 Vi spiste pandekager med is på en lille hyggelig fortovscafé ved kanalen. Det var skønt at sidde der i solen, sippe kaffe, snakke, spise lækre pandekager og grine!

 Vi var ude og spise pizza'er om aftenen

Her er der overblik over den anden hele dag vi havde i Milano. På den dag havde min mor fødselsdag, men det blev der ikke gjort så meget ud af, da det var det hun havde ønsket. Selvfølgelig sagde vi tillykke og hun fik de kort vi havde med hjemmefra, men det var også det. Dag to i Milano var lige så fantastisk som den første, og jeg nåede at blive virkelig glad for byen, der tiltalte mig enormt meget. Især arkitekturen var jeg meget betaget af! 
Dagen efter tog vi hjem, og det har jeg ikke nogen billeder fra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar