torsdag den 21. november 2013

Outfit: 131113

buksedragt: Moss Copenhagen - cardigan: secondhand - tørklæde: Vila - støvler: Vagabond

Min buskedragt er nok noget af det jeg er gladest for i hele min garderobe. Den er utrolig fin og utrolig dejlig at have på. Den har også den smukkeste, dybe ryg (som I måske kan fornemme på billede 3), men det er desværre for koldt at have den på uden en cardigan. Øv øv...

I dag har vi haft "matematikkens dag" i skolen, så vi har snakket økonomi hele dagen. Jeg er blevet lidt klogere på hvordan man kan få råd til det hele, når man på et tidspunkt skal klare sig selv, så det har faktisk været ret spændende. Efter skole var jeg (som jeg så ofte er) på arbejde og oppe og træne. Her til aften skal jeg ind og se "Sorg og Glæde" med min mor, mormor, moster og bedstefar, og det glæder jeg mig rigtig meget til! Den har fået gode anmeldelser, men jeg tror også jeg skal huske den vandfaste mascara, for det skulle vist være en rigtig tude-film. Ha' en dejlig torsdag aften!<3 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar