torsdag den 28. november 2013

The Easiest Apple Crumble



Crumble er en af mine kage-favoritter. Den kan bikses sammen på meget kort tid, den kan varieres alt efter hvad for noget frugt man har og hvad man har lyst til, og så kan den let gøres sund, uden at man går på kompromis med smagen. Det lyder ret godt, gør det ikke? Det her var bare en klassisk æblecrumble med marcipan, men med meget lidt smør og sukker. Jeg dryssede med lidt choko/mandel-knas og det var helt perfekt. Min far og lillebror godkendte den også, og fadet blev tømt på rekordtid.

Opskrift til 3 personer:
3 æbler
1 tsk. sukker
1 tsk. kanel
lidt vand
50 g. havregryn
50 g. marcipan
10 g. smør
1 tsk. sukker
lidt mælk
  1. Fjern kernehus fra æblerne og skær dem i små tern. Behold bare skrællen på - det gjorde jeg i hvert fald.
  2. Put æbleternene i en gryde sammen med sukker og kanel. Put vand i så bunden er dækket ca. 1/2 cm.
  3. Bring det i kog mens du holder øje, læg låget på og skru ned for varmen, så æblerne ligeså stille står og bliver møre.
  4. Ælt havregryn, marcipan, smør og sukker sammen.
  5. Tilføj en smule mælk, til dejen bliver sammenhængende.
  6. Når æblerne er bløde (men ikke blevet til mos) hældes de i et fad, og dejen smuldres ud over.
  7. Bag ved 200 grader i ca. 15 min, til crumblen er gylden.
  8. Server med en klat skyr (eller lignende) og evt. en smule choko/mandel-knas

Ingen kommentarer:

Send en kommentar