lørdag den 30. november 2013

Year 2013: February

I februar tog jeg også en del billeder med mit nye kamera, for at lære det at kende. Bl.a. fik jeg taget nogle ret fine billeder af fugle og træer, hvor jeg fik leget lidt med manuelt fokus.

Februar = fastelavn. Og fastelavn = fastelavnsboller. Så selvfølgelig bagte jeg det! Og en yderst vellykket en af slagsen, hvis jeg selv skal sige det. Opskriften finder i HER

I forbindelse med fastelavn var vi også til fastelavns-fest på skolen, og her ses jeg som kat sammen med Ane.

Februar bød desværre også på en masse sorg, da min elskede oldemor døde. Det var en enormt hård tid for hele familien, og jeg kan stadig blive ked af det, når det går op for mig at jeg aldrig skal snakke med hende igen eller give hende et kram. Hun var rent fysisk det mindste menneske jeg kendte, men alligevel har jeg aldrig mødt et større menneske. Hun var fuld af liv lige til det sidste, og jeg savner hende meget.

 I vinterferien tog jeg med min familie i sommerhus. Vi havde lejet et lækkert hus med pool og plads til os alle, der kun lå 300 meter fra Vesterhavet. Det var skønt at komme ud og få lidt kold vinter-blæst i hovedet, og i det hele taget bare slappe af sammen med min familie og koble helt fra, fra hverdagens trummerum. Mine bedsteforældre og moster var med hele ugen, og så kom resten af familien og nogle venner lidt på skift.


Mine forældre havde kobberbryllup lige op til vinterferien, så de blev fejret i sommerhuset. Malthe blev også fejret af flere omgange, da han også havde fødslesdag mens vi var afsted.

 I februar tog Emma og jeg nogle flere billeder, og her ses et af de mest vellykkede af Emma.

 Jeg fik også tegnet lidt i februar - denne gang med farver på!

Udover de ovenstående ting, kan jeg på min instagram-profil se at jeg gik en del ture med Luca, og en café og shoppe tur med Emma blev der også tid til.

3 kommentarer:

  1. Super lækkert indlæg & super gode billeder! - Når det er sagt, så gør det mig virkelig ondt med din oldemor <3

    Knus Michelle Eckert ♥
    http://giveyourdaycolors.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord om både indlæg og min oldemors død<3

      Slet