mandag den 30. december 2013

Year 2013: December




 I december blev der pyntet op til jul. Vi lavede dekorationer til stuen, og jeg pyntede også mit værelse med både stjerner og en fin, hvidmalet gren. 

 Den første søndag i advent fik mine brødre og jeg et bolsje-sæt, så vi lavede boljser et par gange i løbet af december. 

 Vi fik lidt ekstra julestemning, da vi, altså min familie og jeg, drog mod Flensborg. Det var virkelig en skøn by, og der var pyntet så fint op!


 Ja, overraskende nok var juleaften højdepunktet i december. Det var, som altid, en dejlig, skøn, hyggelig og herlig aften i selskab med min familie. Vi spiste god mad (eller, jeg bryder mig ikke så meget om julemad, men elsker til gengæld konfekt) og fik lige så gode gaver. 

En af de gaver jeg fik, var dette lammeskind. Det er så dejlig blødt, og jeg er sindsygt glad for det!

December har været en rigtig hygge-måned, hvor min familie er blevet prioriteret rigtig højt. Jeg har været med til Rasmus' fodboldstævne, lavet julepynt, løbet ture, lavet konfekt, drukket kaffe og sidder under tæpper, slappet af, set luciaoptog på skolen, været til jule-brunch, spillet spil og spist lækker vinter-grød. December har været noget så hyggelig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar