mandag den 6. januar 2014

Chilie Con Carne


Her får i opskriften på nok verdens bedste chilie con carne. Det synes jeg i hvert fald, og det er fordi det er den jeg er vokset op med. Min far, der normalt ikke er den største haj i et køkken, laver den b e d s t e chilie con carne, og det er den I får opskriften på i dag. Den er fuldstændig perfekt på en kold vinterdag! Vi serverer den med cremefraiche og ris, og nogle af os spiser også tabasco på, for at gøre den ekstra stærk. Denne gang fik vi en rødkålssalat af rødkål, granatæble, gulerod, appelsin og æble, men salaten varierer altid.

Opskrift til en STOR portion (ca. 10 personer - eller 5 personer og resten i fryseren):
4 løg
4 fed hvidløg
1 frisk chili
1 kg. hakket oksekød
4 dåser flåede tomater
2 dåser kidney bønner
3 peberfrugter (gerne i forskellige farver)
4 laurbærblade
4 tsk. basilikum (tørret eller frisk)
4 tsk. timian (tørret eller frisk)
salt & peber
lidt sukker
  1. Løgene skrælles og hakkes.
  2. Hvidløg og chili hakkes fint.
  3. Løg, hvidløg og chili svitses i en stor gryde i en smule olie eller andet fedtstof.
  4. Kødet tilføjes, og steges til det hele er brunet af.
  5. Flåede tomater tilføjes.
  6. Bønnerne hældes i et dørslag og skylles grundigt.
  7. Put bønnerne i gryden og rør godt.
  8. Tilføj kryderier (laurbærblade, basilikum og timian) og lad det hele simre. Hvis du har god tid, har den rigtig godt af at stå i et par timer, men en halv time kan også gøre det, hvis tiden er knap.
  9. Skær peberfrugterne i tern, mens chilien står og hygger sig.
  10. Når der er ca. 10 min til chilien skal spises, smages den til med salt, peber, ekstra krydderier, hvis der mangler noget, og evt. en smule sukker, hvis tomatsmagen er for "skarp". 
  11. Tilføj også peberfrugterne så de bliver varmet med i de sidste 10 min.
  12. Server lun med cremefraiche og ris. (oprindeligt spiste man ikke ris til chilie con carne, så de kan sagtens undværes)

1 kommentar:

  1. Uhm ja den er rigtig god! Kærlig hilsen mormor og bedstefar.

    SvarSlet