onsdag den 1. januar 2014

Outfit: New Years Eve




bukser: H&M - bodystocking: Vero Moda - taske: H&M - sko: Urban Outfitters - øreringe: købt på Mallorca

Blondebukser, taske med pels og klodsede sko var nøgleordene for outfittet i går aftes. Og hvis jeg selv skal sige det, var det egentlig et meget vellykket outfit! Bodystockingen er en ny sag, som jeg har byttet mig frem til. Den har den fineste slå-om effekt, og jeg synes at den passede helt perfekt til de løse bukser i blonde - der var faktisk mange, der spurgte om det var en buksedragt. Min taske var uundværlig, for det er altså enormt rart altid at have sin telefon, en læbestift og tyggegummi på sig, når man er til fest med en masse mennesker. Og endelig, fik jeg brugt mine sko fra Berlin igen - jeg elsker dem stadig! Min makeup bestod af ny læbestift fra MaxFactor, samt glitter-vipper ved hjælp af L'Oréal's glitter top coat mascara. Fint!

Nå, nok om outfit og makeup, og i stedet over til lidt om min nytårsaften generelt. Overordnet set var det en dejlig aften! Dagen var ikke anderledes end så mange andre fridage; jeg var oppe og træne, fik ryddet lidt op og drukket en kop kaffe med mine bedsteforældre. Men om aftenen var der fest! Emma og jeg startede med at spise med vores familier, hvor vi så dronningens nytårstale og spiste god mad! Ved 10-tiden var vi inviteret ned til en fra klassen, sammen med alle de andre, og her brugte vi så hele natten, til jeg lå i min seng kvart over 3. Vi havde det utrolig sjovt og kom alle godt ind i det nye år med skål i champange, store smil og masser af kram! Det var uden tvivl en god aften!
I dag er jeg uendelig træt (men uden tømmermænd), så en gåtur med Luca og min far, er det vildeste, jeg har lavet i dag.

Jeg håber også at jeres nytår var fed, og at I nu er godt inde i 2014! Forhåbentlig bliver det et godt år, og jeg glæder mig uendelig meget til alt det, der skal ske. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar