mandag den 20. januar 2014

Peanut, Feta & Pomegranate Salad with Pesto Chicken




Jeg lavede den her salat en aften i sidste uge og serverede den til noget lækker kylling. Det var et (sundt) hit, og egentlig meget simpelt, så hvis I også synes det ser godt ud, skal I bare give jer i kast med det! Kombinationen af peanuts, feta, rødløg, cherrytomater og granatæble er i hvert fald helt vildt lækker! Det er en ret fyldig salat, så jeg synes ikke at man behøver at servere brød, pasta, kartofler eller en anden form for kulhydrat til, men det bestemmer I selvfølgelig selv.

Opskrift til salat til 4-5 personer:
babyspinat
1/2 rødløg
1 granatæble
15 cherrytomater
feta
en lille håndfuld peanuts
Dressing:
2 spsk. granatæble saft (mos nogle af kernerne fra granatæblet)
1 spsk. olivenolie
1/2 spsk. blasamico eddike
1/2 tsk. honning
salt & peber
  1. Skyl babyspinaten, og fordel læg den som bund på det fad, som du vil servere salaten på.
  2. Skær rødløgget i helt tynde skiver.
  3. Pil alle kernerne ud af granatæblet (det gøres lettest ved at flække det på midten, og så pille kernerne ud i en skål med vand. Så undgår du at der sprøjter rød saft på dig, dit tøj og hele køkkenet. Kernerne vil også falde til bunds, mens stykker af skallen vil flyde op til overfladen)
  4. Tag en lille håndfuld af granatæble kernerne, og klem saften ud af dem over rødløggene, så de kan trække i granatæble saften.
  5. Skær cherrytomaterne i halve og fordel dem over babyspinaten.
  6. Fordel rødløggene (efter de har trukket lidt i saften) over salaten.
  7. Smuldr fetaen over.
  8. Rør dressingen sammen og hæld den over salaten, så den er fordelt på det hele.
  9. Drys til sidst med granatæble og peanuts.
  10. Server til noget lækkert kød (fx. nedenstående)
Opskrift til kylling med pesto til 4-5 personer (et halvt kyllingebryst til hver):
2 kyllingebryster
2 spsk. pesto
2 tsk. pinjekerner
peber
4 skiver seranoskinke
en smule olie
  1. Skær kyllingebrysterne op i siden på langs, så de bliver dobbelt størrelse (jeg håber det giver mening)
  2. Klip en platikpose op på to af siderne, så den kun hænger sammen på den ene langside. Læg kyllingen i posen, og bank den med en kødhammer, så den bliver flad.
  3. Læg to skiver seranoskinke op ved siden af hinanden, og læg et kyllingebryst ovenpå.
  4. Smør med pesto, drys med pinjekerner og krydr med peber.
  5. Rul kyllingen sammen, og sæt kødnåle i, for at holde den sammen.
  6. Gør det samme med det andet kyllingebryst.
  7. Læg dem i et fad, hæld en lille smule olie over og sæt dem i ovnen ved 200 grader i 30-35 min.
  8. Skær i skiver på 1-2 cm. og server til en lækker salat (fx. ovenstående)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar