fredag den 28. februar 2014

Beetroot Salad





Se lige den smukke salat! Den smagte uden tvivl lige så godt som den ser ud, og jeg skal helt bestemt lave den igen. Snart. Jeg har lige spist den til frokost, for jeg havde tidligt fri, og derfor tid til at kredse lidt ekstra om min mad. Jeg nyder både at lave og spise god mad, så jeg elsker når jeg har tid til det! Imorges klarede jeg træning (jeg var i fitness klokken kvart over 7, og jeg var meget stolt af mig selv), så lige nu skal jeg ingen ting, inden jeg skal på arbejde klokken 15. Det er dejligt, og jeg vil bare nyde at jeg har weekend!

Opskrift til 1 person:
2 små rødbeder eller 1 stor
1/2 æble
2 håndfulde ruccola
feta
saltede cashewnødder
Dressing:
1 tsk. olivenolie
1 tsk. hvidvinseddike
1 tsk. sennep
1 tsk. honning
evt. et nip salt og peber
  1. Skræl, skær og kog rødbederne. De skal stadig have lidt bid, men selvfølgelig ikke være for hårde. Lad dem køle helt af.
  2. Snit æblet i tynde både.
  3. Skyl ruccolaen
  4. Bland dressingen sammen i en mellemstor skål.
  5. Når rødbederne er afkølet vendes de i dressingen sammen med æbler og ruccola.
  6. Put det på en tallerken, og drys med feta og cashews.
Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar