søndag den 9. februar 2014

Kisses



Da jeg viste jer opskriften på den franske citrontærte med marengs, lovede jeg jer en opskrift på kyskager - og her er den. De er virkelig lette at lave, og bliver super lækre! Skålen var i hvert fald hurtigt tømt! På billedet kan I se en helt neutral variant og en med chokolade - begge disse blev rigtig gode! Vi eksperimenterede også med at vende noget hindbærmarmelade i. Smagen på disse blev rigtig god, men jeg tror at de var for "våde" til at blive til små, sprøde kyskager. I hvert fald blev de seje, og vi endte med at smide dem ud... Øv. Anyway - prøv at lave dine egne kys, næste gang du skal bruge dem til børnefødselsdag eller lagkage.

Opskrift til mange(!) kyskager:
125 g. æggehvide (3 bægre af de pasteuriserede)
200 g. sukker
1 dl. vand
smag: smeltet chokoalde, vaniljekorn, frysetørrede hindbær, lakridspulver, citronskal osv.
  1. Bring sukker og vand i kog, og lad det koge mens du pisker æggehviderne helt stive.
  2. Når sukkeret og vandet er blevet til en lidt tyktflydende sirup, men uden at have taget farve, og æggehviderne er helt stive, hældes den varme sirup ned i hviderne, mens der stadig piskes.
  3. Bliv ved med at pisk, til massen er kølet lidt af.
  4. Vend så, forsigtigt, din valgte smag i. Jeg lavede helt neutrale og nogle med chokolade.
  5. Put marengsmassen i en sprøjtepose med tyl, og sprøjt små kyskager ud på bageplader, beklædt med bagepapir.
  6. Bag (eller tør) dem i ovnen ved 100 grader i en time. Sluk herefter ovnen, og lad dem køle af inde i ovnen i yderligere en time.
  7. Opbevar dem i en lufttæt beholder. Når den først er åbnet, er det svært at holde op med at spise dem igen!

4 kommentarer:

  1. Ser god ut :), ønsker deg en fin uke

    SvarSlet
  2. Så lækre indlæg du laver dig :-)
    God søndag ♥ -

    Knus Michelle Eckert -
    http://giveyourdaycolors.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet