onsdag den 19. februar 2014

Moroccanoil


Generelt set er mit hår ikke noget jeg går synderligt meget op i. Selvfølgelig er jeg ikke ligeglad, men jeg bruger ikke timer med krøllejern, glattejern og diverse produkter, på at få det til at sidde på den helt rigtige måde. Det hænger højst sandsynligt også sammen med at mit hår er ret besværligt at arbejde med. Det er tykt, og har lidt sit eget liv med forskellige fald og hvirvler, men samtidig har det tendens til at virke lidt fladt og kedeligt. Ydermere bliver det let fedtet og elektrisk. Skønt hår - hva'? Så jeg har ligesom bare accepteret at mit hår bare får lov til at leve sit eget liv, for det er nok sådan det har det bedst. Og så skal det bare helst vokse sig rigtig langt, så jeg kan få min løvemanke tilbage (jeg havde i en alder af 10 hår til taljen).

Men, men, men. Måske skulle jeg alligevel forsøge at give mit hår lidt liv, men denne gang uden at gå på kompromis med kvaliteten af produktet. Jeg har fundet denne Moroccanoil, som eftersigende skulle fremhæve dine naturlige fald og krøller, og forhindre dit hår i at kruse. Samtidig skulle det pleje håret. Det lyder da meget godt. Jeg har også hørt meget godt om Moroccanoil, så jeg overvejer stærkt at skrive den på ønskelisten, og så håbe på at dette er produktet, der kan give mit hår lidt liv, uden at ødelægge det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar