mandag den 3. februar 2014

Varm Apple With Cinnamon, Müsli & Skyr



Lun og lækker eftermiddagssnack, som jeg har lavet meget her på det sidste. Det varmer så dejligt på en kold dag, og smager næsten som en lun version af den gammeldags æblekage med rasp. Jeg brugte hjemmelavet müsli, men en neutral, købt slags vil også kunne gøre det. Evt. ville hakkede mandler og andre nødder og kerner også fungere super godt som crunch! Jeg kunne godt finde på at spise dette til morgenmad - så vil jeg dog skrue op for mængden af skyr, så jeg bliver ordentlig mæt.

Opskrift til 1 person:
1 æble
2 spsk. vand
1 tsk. kanel
1 spsk. müsli
1-2 spsk. skyr
  1. Skær æblet i tern, og varm det op i en lille gryde sammen med vand og kanel til æblerne begynder at blive møre.
  2. Mos nogle af dem med en gaffel og øs halvdelen op i et fint glas.
  3. Drys med halvdelen af müslien, og tilføj så den anden halvdel af æblerne.
  4. Top med skyr, og drys det sidste müsli over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar