torsdag den 6. marts 2014

Camping



Er der andre end mig, der nyder at være på camping? Jeg elsker at rejse til udlandet, men hvis vejret er godt, er der næsten ikke noget bedre end en campingferie i Danmark. Da jeg var yngre var vi på camping hver sommer. I telt, vel og mærke. Vi havde ikke engang den luksus som mine bedsteforældre har med deres campingvogn. Nej, jeg har brugt mine somre på en luftmadras, i selskab med myrer og uden toiletfaciliteter - og jeg har nydt det! Faktisk var min første tur til USA også i telt! Efterhånden som årene er gået er vi alle blevet campingmættede, og nok også for magelige, til at vi er på campingferie. Men der er nogle ting jeg stadig husker, som er utrolig rare og hyggelige ved camping. Jeg elsker lyden af en kraftig lynlås, der åbnes. Følelsen af at krybe ned i en kølig sovepose. Lyden af klipklapper på en dugfrisk morgen, hvor campingpladsen er ved at vågne, og alle trisser op mod toiletbygningerne med toilettasker under armen. Chocopops. Vakkelvorne campingborde. Lommelygter. Sodavandsis. Køletasker. Jeg får helt lyst til at tage på camping igen!

I år ved vi faktisk ikke helt hvad vi skal I vores sommerferie? Så måske skulle vi tage på camping? Bare et par dage, for at prøve det igen. Det skulle også kun være hvis vejret var godt, men så kunne det tilgengæld også være rigtig rart....

Hvad skal I til sommer?

Dette indlæg er sponsoreret

Ingen kommentarer:

Send en kommentar