mandag den 31. marts 2014

Healthy Summercake



I anledning af at det i dag er mandag, lønningsdag og at der lå en (over)moden banan i vores frugtskuffe, har jeg idag fremtryllet de her fine, lyserøde kager. Jeg har navngivet dem sommerkager, for det må da være det eneste rigtige med den flotte farve! Kagen indeholder hverken smør, hvedemel eller sukker, og er dermed så sund som kage kan blive! Derudover består den af ingredienser, som du højst sandsynligt har i dit køkken. Opskriften er simepl, så det er bare om at finde blender og pisker frem og komme i gang!

Opskrift til 5 små kager på ca. 5x10 cm:
50 g. havregryn
1/2 (moden) banan
30 g. skyr (svarer til en stor skefuld)
1 æg (delt i blomme og hvide)
1 spsk. mælk
1 tsk. vanilje
1 tsk. bagepulver
et nip kardemomme
et nip salt
  1. Blend havregryn til mel.
  2. Tilføj banan, skyr, æggeblomme og mælk, og blend til ensartet masse.
  3. Tilføj vanilje, bagepulver, kardemomme og salt, og blend lidt igen for at fordele det.
  4. Pisk æggehviden stiv.
  5. Vend "havregrøden" forsigtigt i. Pas på du ikke slår for meget luft ud af æggehviden.
  6. Fordel dejen i små, smurte forme (eller én stor).
  7. Bag ved 170 grader i ca. 15 min til de virker faste.
  8. Tag dem ud af ovnen (men lad den stå tændt), og lav glasuren nedenunder.
Kokos/bær glasur:
60 g. blandede bær, frosne eller friske (jeg brugte 30 g. frosne blåbær og 30 g. frosne jordbær)
1/2 dl. vand
1 tsk. vanilje
30 g. kokosmel
1 tsk. kokosolie
evt. lidt sirup
  1. Bland bær (frosne eller friske) i en lille gryde med vand og vanilje, og kog det op, til bærene begynder at briste og virker helt bløde.
  2. Blend bærene med stavblenderen til en cremet masse.
  3. Smelt kokosolien i en lille skål i mikrobølgeovnen, og rør det i de purerede bær sammen med kokosmelen.
  4. Smag evt. til med lidt sirup, hvis du vil have det sødere.
  5. Fordel glasuren på de små kager, og tryk det godt ned.
  6. Bag kagerne 3-5 min, så glasuren lige når at sætte sig.
  7. Lad dem køle af, inden de forsigtigt overføres til et fad og serveres - gerne med friske bær og en skefuld skyr eller creme fraishe!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar