onsdag den 30. april 2014

Eurodan Drømmehus


Mine forældre leger lidt med tanken om at bygge et nyt hus. Her i byen er der lige blevet sat nogle nye grunde til salg, og vi ville derfor kunne blive boende her, hvilket bestemt er et plus, for så kan drengene blive på skolen. Det er endnu bare en løs tanke, men det har ikke forhindret os i at kigge på de forskellige hustyper, som fx. Eurodan bygger. Jeg har endnu ikke helt besluttet mig for om jeg synes hele splinter-nyt-og-nybygget-hus-projektet er en god idé, for, som jeg ser det, er der både plusser og minusser. Tanken om at skulle flytte fra dette hus, hvor jeg har boet de sidste 14 år, er meget skræmmende. Jeg har rigtig svært ved at forestille mig vores møbler i andre rum, og vores hverdag udspille sig i et andet miljø. På plussiden er der én stor ting - nemlig at jeg er vild med alt, hvad der har arkitektur at gøre. Det ville være enormt spændende at være med i hele processen, og se det nye hus, der er skrædersyet vores behov, tage form. Og lige så meget, som det ville være underligt at bo i et andet hus, ville det være sjovt at skulle indrette et helt nyt sted.

Som I kan høre kan jeg på ingen måde beslutte mig, men jeg har alligevel kigget lidt hos Eurodan, og fundet det hus, som jeg synes ville passe os bedst. Det er huset i ser ovenover, som hedder HVN 169. Det er på 169 m2 og indeholder et stort køkken/alrum, en seperat stue, 4 børneværelser, der ligger for sig selv, sammen med et badeværelse og et kontor, et soveværelse med eget bad, et depot og en entre, der ligger i forbindelse med et bryggers. Helt perfekt!

Hvis I vil se lidt mere til Eurodan kan de faktisk findes på både Pinterest, Linkedln og Google+

Dette indlæg er sponsoreret

Ingen kommentarer:

Send en kommentar