fredag den 16. maj 2014

Fuldkorns Hveder



Jeg gik hvede-amok, og bagte også fuldkornshveder i går. Jeg må indrømme at jeg er mest til den "plain" udgave, men dette er et udemærket alternativ, der stadig har den lækre kardemommesmag og luftige konsistens. Uden tvivl en opskrift jeg vil vende tilbage til - også når det ikke er Store Bededag.

Opskrift til 16 fuldkornshveder:
1 dl. mælk
1 dl. vand
50 g. gær
1 spsk. sukker
1 æg
250 g. fuldkornshvedemel
1 tsk. kardemomme
1/2 tsk. salt
2 spsk. flydende fedtstof (eller smeltet smør)
ca. 225 g. hvedemel

  1. Lun mælk og vand til det har lillefingertemperatur.
  2. Rør gær, sukker og æg ud heri.
  3. Bland fuldkornsmel, kardemomme og salt i en stor skål (evt. en røremaskine hvis du ejer sådan en)
  4. Hæld mælkeblandingen og det flydende fedtstof i, og rør det godt sammen. 
  5. Tilføj hvedemelet lidt ad gangen til du har en fast, men stadig smidig dej. Det er ikke sikkert alt melet skal bruges, for dejen skal ikke være for tør.
  6. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
  7. Hæld dejen ud på at meldækket bord og ælt den igennem.
  8. Del dejen i 16 lige store boller, og placer dem med ca. 1 cm. mellemrum på en bageplade med bagepapir.
  9. Lad dem hæve yderligere en time under et viskestykke.
  10. Pensl hvederne med æg
  11. Bag dem ved 180 grader i 15-18 min. til de lyder hule når du banker under dem.
  12. Lad dem køle helt af på en rist.
  13. Server dem efter en tur på brødristeren eller i ovenen, sammen med rigeligt koldt smør og evt. ost.

2 kommentarer:

  1. Ej, hvor ser de bare lækre ud! Mums! :-)

    Kig gerne forbi min nye blog, det ville betyde meget ♥ -
    http://www.michelleeckert.bloggersdelight.dk/

    Knus ♥

    SvarSlet