søndag den 1. juni 2014

Avokado, Salmon & Cottage Cheese Salad




Her er min yndlingssandwich med avokado, hytteost og laks blevet forvandlet til en lækker salat. Og det blev den absolut ikke dårligere af! Salaten kan både spises som en stor, mættende frokost, eller som let aftensmad. Jeg spiste den til aftensmad, en dag hvor jeg selv skulle fremtrylle aftensmad, og det var helt perfekt.

I dag er der ikke tid til sådanne kreationer - jeg er, igen i dag, begravet i dansk. Jeg begynder dog at kunne se en ende på projektet, og der er efterhånden kun tilbage at øve, øve og øve.

Opskrift på salat med avokado, laks og hytteost som hovedmåltid til 1 person:
2 håndfulde grøn salat
1/2 snack peber (gul eller rød, det er underordnet)
6-8 cherrytomater (igen, farven er underordnet, jeg kan bare utrolig godt lide de gule)
1/2 avokado
ca. 100 g. varmrøget laks
1-2 spsk. hytteost
1-2 cm. af en frisk chili
1/2 skive rugbrød
et par dråber olivenolie
friskkværnet peber
  1. Start med at skære rugbrød i små tern, og put det i ovnen ved 180 grader, så det kan blive sprødt. Det tager vel 10-15 min.
  2. Skyl salaten og snit/pluk den i passende stykker. Fordel den på en tallerken
  3. Skær peberfrugt i skiver og cherrytomater i halve, og fordel dem ovenpå salaten.
  4. Skær avokadoen i skiver og fordel også den over salaten. 
  5. Pluk laksen i mindre stykker over salaten.
  6. Fordel hytteost over i små "klatter".
  7. Hak chilien fint, og drys den over sammen med de sprøde rugbrødscroutonner.
  8. Dryp lidt olivenolie over, kværn lidt peber ud over og server med det samme.

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare lækkert ud!! - Elsker dine opskrifter:))

    sisepuedee.blogspot.dk
    -Milla

    SvarSlet
    Svar
    1. Iiiih, hvor er jeg glad for at høre det!:) Det er godt at de kan bruges!

      Slet