torsdag den 19. juni 2014

Sidste Eksamen & Sommerferie

billederne er fundet på tumblr

Jeg. Er. Færdig. Med. Folkeskolen. Det er fuldstændig crazy, men det er skam sandt nok! I dag var min allersidste eksamen, mundtlig matematik, hvor karakterfesten fortsatte, og jeg scorede mig endnu et 12-tal. Jeg behøver vist ikke sige at jeg er meget, meget glad og lettet, vel? At det så var en gruppeeksamen, og jeg derfor kunne glæde mig over den gode karakter sammen med Emma, der også fik 12, gjorde det hele en tand bedre. Så nu har jeg sommerferie. Altså sådan for alvor. Og den skal bruges på lutter rare ting. Jeg skal nyde at have tid og nyde at have fri, og bare gøre ting, som jeg holder af. Spise is, slikke sol, tage billeder, grine, lave bål, træne, smile og rejse. Det bliver SÅ dejligt! Min sommer kommer også til at indebære en rejse til London og en rejse til Holland, og begge dele glæder jeg mig meget til. Det er steder jeg aldrig har været, så det bliver rigtig spændende. Tips og anbefalinger til begge destinationer modtages med kyshånd! Jeg er glad!

1 kommentar:

  1. Årh hvor dejligt - og kæmpe stort tillykke! :) Jeg er sikker på, du går en fantastisk tid i møde.

    SvarSlet