fredag den 11. juli 2014

Leaving for London


Imorgen tidlig (allerede klokken 6:10!) flyver min mor og jeg til London, og jeg glæder mig helt vildt! Vi har aldrig før rejst alene, så det bliver både spændende og hyggeligt. Byen kender vi heller ikke, så der bliver masser at se og udforske. Vi skal være der til på tirsdag, og vi har ikke planlagt så meget. Vi har en grundplan med hvilke områder vi skal til, men en stor del af tiden skal også bruges på bare at gå rundt og nyde byen på gåben. Jeg synes personligt at det er den bedste måde at opleve en ny by på, da jeg synes det er meget mere end blot at se turistattraktionerne.

Kufferten er pakket, og ovenover kan I se nogle af de ting, som jeg synes er essentielle på en god storbyrejse. 1: Praktiske sko! Vi skal gå meget, og det er derfor virkelig vigtigt at jeg har nogle sko på, som jeg kan holde til at gå i. 2: Guidebøger, så vi kan læse lidt om de steder vi vil se. 3: Vi rejser kun med håndbagage, og når man gør det, skal alle væsker puttes i en klar plastikpose. Derfor anvender vi bare disse ziplock-bags som toilettasker, hvilket fungerer helt optimalt. Tippet er hermed givet videre! 4: Solbriller er selvfølgelig et must. 5: Det samme er min pung, der indeholder kontanter, kreditkort, pas og sygesikringsbevis. 6: Min nye, smarte powerbank skal selvfølgelig også med, så jeg undgår at gå tør for strøm på et kritisk tidspunkt. 7: Vejret er en smule uklart, så for at være på den sikre side medbringer vi regnslag, i tilfælde af en pludselig byge.

Udover ovenstående medbringer jeg selvfølgelig også en god bog, telefon og høretelefoner, kamera og tøj. Og så skulle jeg vist være good to go, og helt klar til en fantastisk storbyferie. Indlæg er planlagt til jer, og så glæder jeg mig til at vise jer lidt fra den engelske storby!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar