søndag den 24. august 2014

Quiet Mornings



blåbærskyr med frysetørrede brombær og hindbær, hjemmelavet müsli og friske blåbær, knækbrød med syltetøj og ost, og ananas

Hvor fantastisk det end er at være på efterskole, (næsten) lige så fantastisk er det at være hjemme på weekend. Der er en helt anden ro, som jeg virkelig har savnet. Noget af det, jeg har savnet allermest, altså udover min familie, er mine stille weekend- og feriemorgener. De morgener, hvor jeg har tid til at kredse lidt ekstra om min morgenmad, og sidde i ro og fred og nyde den med en kop kaffe og et par kapitler i en god bog. Det er her, jeg har tid til bare at være mig, og lige vågne rigtigt inden dagen går i gang. Det er der ikke tid til på en efterskole, hvor tempoet er helt anderledes allerede fra morgenstunden af. Og efterskolemorgenerne kan jeg nu også ret godt lide. Forventningerne til en ny dag, den livlige summen og godmorgenråb. Det er nu ret dejligt, og giver en opløftende stemning af fællesskab. Men for nu, her i weekenden, inden jeg tager tilbage på skolen i aften, nyder jeg lidt ro med min familie. Hav en dejlig søndag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar