onsdag den 10. september 2014

1 Måned på NÅE


I dag har jeg været på efterskolen i en måned. Det er jo helt vildt! Tiden er bare fløjet afsted, og det føles som om det var igår at vi startede. Og så på den anden side, så har vi allerede oplevet så sindsygt meget, at man skulle tro, der var gået længere tid. Vi er også kommet utroligt tæt på hinanden, og det virker som om vi har kendt hinanden noget længere tid end en enkel måned! Tiden er noget underligt noget her på efterskolen. Vi oplever en masse og får rigtig meget ud af den tid vi har, men samtidig er der bare fuld fart på og det føles som om tiden flyver afsted alt for hurtigt. Nogle gange kan det godt være lidt svært at følge med. Vi har masser af tid til bare at slappe af og være sammen, men inden vi ser os om er klokken 22:30 og vi skal i til at i seng. Jeg lover tit mig selv at idag vil jeg gå tidligt i seng, men det sker bare aldrig. Jeg vil så nødig gå glip af noget.

Jeg glæder mig helt vildt til de næste 9 måneder på NÅE. Jeg har på fornemmelsen at de kommer til at gå alt for stærkt, så jeg vil fokusere på at nyde hvert et øjeblik.

Her i løbet af den første måned har jeg...
... set massevis af film!
... været på kontaktgruppetur og cyklet i regnvejr
... spillet UNO cirka 1000 gange
... lavet speeddating, teambuilding og "Den Gyldne Bjørn"
... savnet min familie
... været ude og dykke for allerførste gang
... spillet uendeligt meget bordfodbold
... svedt igennem til fitnessboksning
... lavet bål
... været i køkkenet to gange
... grint, hygget og snakket
... fået sunget godnatsang af lærerne
... danset polka
... spillet stratego i mørke
... haft alle mine fag (dansk, engelsk, matematik, fysik/kemi og tysk)
... spillet billiard, som jeg aldrig før havde prøvet, to gange - og vundet begge!
... været til Go Daw fest og iklædt gult
... været hjemme på to weekender
... lært alle navnene sådan nogenlunde
... vasket tøj
... været i Middelfart
... spillet en smule fodbold, bare for sjov
... sunget kor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar