lørdag den 20. september 2014

Lilly Lolo Finishing Powder



Så længe jeg kan huske, har jeg haft problemer med min hud. Jeg kom i puberteten rimelig hurtigt, og med det fulgte der altså uren hud. Jeg har aldrig døjet med mange bumser, men min hud har virket irriteret, rød og skinnende. Jeg har prøvet forskellige produkter, men aldrig rigtig fundet noget, der for alvor virkede. Dog har jeg aldrig haft pænere hud, end jeg har nu! Jeg er ikke ekspert på området, men jeg har da mine teorier om, hvorfor min hud pludselig opfører sig noget bedre: 1. Jeg er blevet bedre til at rense mit ansigt min. 1 gang om dagen. På efterskolen er det en lidt mere fast del af aftenritualet end det var derhjemme. 2: Jeg bruger mindre makeup. Jeg har aldrig brugt meget, men nu sker det oftere og oftere at jeg er helt makeupfri. Og den pause har huden nok rigtig godt af. 3: Jeg er glad. Det virker måske som en lidt mærkelig teori, men jeg tror vitterligt på at krop og sind hænger sammen. Min krop er ikke presset og stresset, og det tror jeg at man også kan se på mit ydre.

Men, men, men. En gang imellem ønsker jeg da stadig at dække de små urenheder, der er tilbage og gøre min hud rigtig pæn og ensartet at se på. Ofte synes jeg at min pande og næse er ret skinnende, og her kan denne Flawless Matte Finishing Powder fra Lilly Lolo hjælpe mig. Det er en løs, transperant mineralpudder, der hjælper med at holde på makeuppen og gøre huden mindre skinnende. Jeg påførte den med en stor makeupbørste, og det fungerede helt perfekt. Den gør lige huden dét mere ensartet og mindre shiny, men uden at den på nogen måde forhindrer din hud i at ånde.

Jeg købte den hos Beautyakademiet, der leverede en upåklagelig service. Produktet var i mine hænder få dage efter bestillingen, og levede bestemt op til mine forventninger. På hjemmesiden er der kvalitet frem for kvantitet, og udvalget byder på noget af det bedste på markedet indenfor mineral makeup og hudpleje. Jeg kunne bestemt godt finde på at investere i noget mere mineral makeup fra Beautyakademiet. Produkterne er super lækre, og jeg synes det er super rart at vide, at de ting man putter i sit ansigt, er af den højeste kvalitet, så du ikke irriterer din hud. Beautyakademiet har mine varmeste anbefalinger!

Dette indlæg er sponsoreret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar