mandag den 1. september 2014

Rasmus' Fødselsdag & Savn


billeder fra sommerferien Holland

I dag har Rasmus, min største lillebror, fødselsdag. Det er her, hvor det er ret hårdt at være på efterskole. Vores fødselsdage er aldrig store og vilde, men jeg plejer at være der. Jeg plejer at være der til at ønske tillykke om morgenen, se ham pakke gaver op, spise boller om eftermiddagen og gøre mit for at han får en dejlig dag. Men sådan er det ikke i år. I år har jeg sendt et brev og en sms, og lige så snart jeg har skrevet dette indlæg vil jeg ringe til ham. Jeg håber at han får den bedste dag, og at de andre forstår at fejre ham! Han bliver så stor, og jeg føler at jeg går glip af så meget derhjemme. Jeg synes nærmest at både Rasmus og Malthe vokser for hver gang jeg ser dem, og det er svært ikke at være en del af deres hverdag.

Det er enormt mærkeligt ikke at være der, og jeg kan godt mærke at jeg savner dem derhjemme lidt ekstra i dag hvor der er fødselsdag. Lige nu tæller jeg ned til fredag hvor jeg skal hjem på weekend, også selvom jeg lige har haft en super hyggelig weekend her på skolen. Jeg måtte lige ud og klare hovedet lidt her til eftermiddag, og det var utroligt så meget 4 km. alene i løbeskoene kunne gøre. Lidt sved og endorfiner, og jeg har energi nok til at klare resten af dagen.

Efterskolelivet er noget forunderligt noget, hvor man (eller i hvert fald jeg) det ene øjeblik er fuldstændig fyldt med positive tanker og godt humør, og det næste synes man at det hele er lidt for meget, lidt for overvældende og lidt for langt væk fra det derhjemme. Det er nok en del af det, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke synes, det er hårdt.

Stort tillykke med fødselsdagen Rasmus! Må du få den bedste dag! Og det største kram på fredag!

1 kommentar:

  1. Utrolig hvor fort tiden flyr av sted. Flotte bilder. Ønsker dere en fin uke :)

    SvarSlet