onsdag den 8. oktober 2014

Dykning


Så blev det dagen, hvor vi skulle i åbent hav til dykning. Og desværre ikke en sådan dag, som jeg havde håbet på. Jeg kom nemlig slet ikke i vandet… Dagen startede fint med smukt vejr, godt humør og en positiv indstilling. Vi blev briefet om vejr- og vandforholdene og de øvelser, der var en del af dagens program. Mens vi samlede udstyr kunne jeg godt mærke at jeg blev mere og mere presset, mere og mere spændt, og mere og mere bange. Men jeg skulle sikkert bare lige i gang, tænkte jeg. Sådan gik det bare slet ikke. Da vi kom ud i vandet, og vi skulle til at begynde nedstigningen, fik jeg et mindre anfald af klaustrofobi. Jeg følte slet ikke at jeg kunne være i mig selv. Jeg følte på ingen måde at jeg var klar til at skulle i åbent vand. På en eller anden måde var det lidt for seriøst og der var lidt for mange ting, der kunne gå galt. Jeg var simpelthen ikke sikker på, at jeg ville kunne rede mig selv eller min makker, hvis noget skulle gå galt. Så jeg valgte at lytte til min krop og sige stop. Det var selvfølgelig en enormt træls beslutning at skulle tage, men også det eneste rigtige. Jeg ville ikke udsætte mig selv, eller andre for fare, selvom det så betød at jeg måtte sige farvel til dykkercertifikatet. Og det er da mega træls, og jeg er ret skuffet over mig selv. Men der er ikke noget at gøre ved det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar