fredag den 26. december 2014

2014: September

På en tirsdag aften, vores fællesaften på NÅE, i september blev der slået en masse rekorder, da der var rekordaften.
Der var familieweekend på NÅE, så jeg havde drengene overnattende, efter en hyggelig dag, hvor skolen var fyldt med forældre og søskende.
Der var også Efterskolernes Dag i september, så vi åbnede dørene for alle og brugte en hel dag på at give rundvisninger. Der var en travl, men også ret sjov, dag!

Så afholdt vi matematikemnedage, hvor vi legede arkitekter, designede og beregnede, og klippede og klistrede til den helt store guldmedalje. Det var fedt! Og vi fik lavet nogle flotte, flotte elevhuse, multihaller, lufthavne og badeland.
Jeg havde, som I måske kan huske, dykning som linjefag i den første periode. Det var spændende og udfordrende, og jeg læste en masse teori og var på mit første pooldyk, hvor jeg tog mit allerførste åndedrag under vand. Det var en syret oplevelse! At jeg så ikke kunne gennemføre kurset er en anden snak, men det første pooldyk, som var i september, var ret sjovt.
Jeg var til fødselsdag hos min moster og bonusfætter i dejligt, dejligt sensommervejr.

Kongebroen - min gang - afholdt bingoaften, da det var vores tur til at afholde fællesaften. Det var ret hyggeligt, og vi var alle klædt ud som pensionister.
Sammen med pigerne, brugte jeg også en aften ude på boldbanerne, hvor nogle spillede og andre heppede og hyggede med dyner.
Stilletimerne blev brugt på KB, hvor vi snakkede, hyggede og brugte tid på at lære hinanden bedre at kende.
Jeg fulgtes med Cecilie hjem, og blev hentet af en lille cykelmyg, da jeg var inde på stationen.
Jeg høstede de sidste tomater, chilier, vindruer og brombær fra haven.
Jeg var hjemme til fødselsdag, for Rasmus fyldte 12 år d. 1 september, og det var ret hårdt ikke at være hjemme.
Rasmus og jeg fik også lavet en omgang bolsjer, med hans nye bolsjeudstyr.
Jeg var et smut på stadion, hvor Malthe skulle løbe en æresrunde i pausen.
Jeg slappede også af og hyggede mig på mit efterskoleværelse...
... når vi da ikke klippede pandehår.
Mine forældre kom forbi med en weekendgave. Så sødt af dem.
I en weekend, hvor jeg egentlig var på skolen, hentede mine forældre mig og så kørte vi ud og gik en tur, og spiste store, lækre is. Det var ret hyggeligt.
Vejret var så godt i september, så vi gik ofte i byen. Vi havde simpelthen den sjoveste tur, som jeg stadig husker tydeligt. Jeg ved ikke helt hvad vi egentlig grinede af, men vi grinede hele turen!
Og som det sidste, fik jeg mit elskede Daniel Wellington ur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar