torsdag den 25. december 2014

Kari Traa Løbeundertrøje

Det her var nok en af mine bedste gaver. En løbeundertrøje fra Kari Traa i den lækreste kvalitet, jeg nogensinde har oplevet. Den holder virkelig godt på varmen, og jeg frøs ikke det mindste da jeg her til eftermiddag var ude og løbe 10 kilometer i  kulden. Min gamle løbeundertrøje gik ikke højt op i halsen, men det gør denne, og det synes jeg klart er en fordel, så der ikke trænger kold luft ind. Normalt synes jeg godt, at jeg kan blive lidt kold, hvis der er kold vind, men det slap jeg helt for i dag. Min lungebetændelse, der heldigvis er ved at være væk, har nok også rigtig godt af at mit bryst bliver holdt varmt. Løbeundertrøjen er lavet i et materiale, der giver huden lov til at ånde, men også holder en dejlig varm og tør. Pasformen og designet er også helt perfekt; den smyger sig til kroppen og gummibåndet forneden sørger for at den ikke glider op mens man løber. Helt perfekt løbeundertrøje, der får mine varmeste anbefalinger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar