fredag den 26. december 2014

Kold Solskins Gåtur

Jeg var med min mor, far og Malthe ude at gå en tur ved et af mine yndlingssteder i dag. Det er strækningen mellem Hindsgavl Slot og havnen i Middelfart, hvor man kan gå hele vejen langs vandet. Op og ned i kuperet terræn, forbi små strande og over marker med køer. Det er simpelthen den smukkeste tur, og hvis I har muligheden, vil jeg uden tvivl anbefale jer at gå lige netop dén tur. Jeg elsker at komme ud og gå på den måde, og nyder når vi har tid til det i ferierne. Det er en rar måde at få rørt sig og vendt verdenssituationen, og når vejret er så smukt, som det var i dag, er det jo en sand fornøjelse. At slutte turen af med kaffe og kage på en café, skal man heller ikke undervurdere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar