onsdag den 21. januar 2015

Lyngby Vase

En gang imellem må man godt forkæle sig selv, ikke? Det er jeg stor fortaler for, og det var også derfor jeg slog til, da boligmagasinet Bo Bedre, kørte en kampagne, hvor man kunne få abbonnement i 6 måneder og en Lyngby vase for kun 200 kr. Det lød næsten for godt til at være sandt, men det var skam rigtigt nok. Så nu er jeg den heldige ejer af denne 12 cm. Lyngby vase, der længe har stået på min ønskeliste, og som jeg synes har den helt perfekte "starter" højde. Jeg drømmer nemlig om at tilføje et par stykker mere til samlingen. Meget gerne den, der er nummeret mindre. Derudover kan jeg se frem til månedlig læseforkælelse det næste halve år, og det er da også en form for luksus i sig selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar