tirsdag den 13. januar 2015

Nemprint Postkort

Jeg elsker at sende og modtage kort. Fødselsdagskort, julekort, postkort fra rejser. You name it! Jeg synes det er så forfærdelig hyggeligt at give sig tid til, med blyant, at skrive en lille hilsen, til nogen man holder af, og vide at man glæder dem. Jeg bliver i hvert fald altid glad, når jeg modtager et kort. Tanken om, at andre tænker på en, varmer altid.

Særligt her mens jeg er på efterskole, betyder det at få tilsendt post noget helt særligt. Ved middagstid, når der efter frokosten bliver givet beskeder, bliver der nemlig også delt post ud. Og det kan altså sagtens være dagens højdepunkt, at modtage et lille kærligt brev hjemmefra. Særligt hvis det er en lidt grå dag, hvor efterskolelivet er lidt overvældende og man savner dem derhjemme, men også på en dag hvor det hele bare spiller, og man glad kan åbne kortet. Lige meget hvad, er det så rart at høre sit navn blive råbt op, så jeg sidder altid og krydser mine fingre!

Ofte synes jeg dog, at købte kort enten er grimme eller upersonlige. Når man giver sig tid til at skrive kortet, kan jeg godt lide at gøre noget ud af helhedsoplevelsen i at få kortet. Altså at kortet fint, håndskriften ordentlig, teksten personlig og at kortet er puttet i en konvolut. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg elsker at gøre noget ud af sådanne ting. Jeg tror, jeg gerne vil have, at folk skal vide, at jeg virkelig tænker på dem, og derfor gør mig umage med at gøre dem glade. Problemet med de upersonlige og grimme kort kan løses på nemprint.dk. Klik her - og få muligheden for at designe dine helt egne postkort. Der er forskellige layoutmuligheder og størrelser, og kortene bliver printet på en form for karton i høj kvalitet. Jeg tænker i hvert fald, at jeg skal anvende denne mulighed til jul, selvom der er lang tid til, hvor jeg i år vil bestræbe mig på at få skrevet et julekort til alle mine bekendte. Det er fx. også en mulighed at bestille postkort, og bruge dem som invitationer eller takkekort, til forårets konfirmationer, bryllupper, barnedåb eller andre festlige begivenheder.

Dette indlæg er sponsoreret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar