torsdag den 1. januar 2015

New Years Eve

Havde I en god aften i går? Det håber jeg, og det havde jeg i hvert fald selv! Det var en meget stille og hyggelig aften, som jeg tilbragte i selskab med tre søde piger fra efterskolen. Vi spiste god mad, spillede matador, legede "jeg har aldrig", kastede med konfetti, drak rosé, kiggede på fyrværkeri og nød hinandens selskab. Vi havde lidt overvejet at tage videre til fest, men da det kom til stykket, var det så hyggeligt bare at være sammen os fire, så vi så ingen grund til at tage videre. Da klokken slog 12 gik vi ud på en mark, der lå lige i nærheden, hvorfra vi havde udsigt ud over vandet, den gamle Lillebæltsbro og Middelfart på den ene side, og en stor del af Fredericia på den anden side. Det var så smukt!

I dag er jeg ret træt. Vi var i seng ved 3-4 tiden, og jeg vågnede lysvågen klokken 9, mens de andre sov videre til jeg skulle hjem ved 12-tiden. Jeg har holdt mig igang i løbet af dagen med forskellige køkkenprojekter og skakspil, men nu har trætheden for alvor ramt, og jeg vil bare læse lidt blogs og skrive lidt indlæg, som jeg kan få planlagt til de kommende uger. Det er nu også meget rart med sådan en dag. I aften tror jeg, at vi skal se Arvingerne, og så smutter jeg nok tidligt i seng. I morgen har jeg flere forskellige gøremål (lægebesøg, lang løbetur, et smut til Odense, oprydning, madlavning, lidt billeder, der skal tages til bloggen i dagslys og gæster om aftenen), så jeg skulle gerne have lidt søvn indhentet.

1 kommentar: