fredag den 16. januar 2015

Noget om at være bange for det ukendte

Imorgen skal jeg til Norge med efterskolen, og jeg kan, til min store ærgrelse, ikke huske hvornår jeg sidst har været så nervøs og bange. Jeg burde være glad og glæde mig, ligeså meget som de andre fra efterskolen, men jeg er i stedet skræmt fra vid og sans.

Jeg er ikke altid så god til at håndtere nye situationer, hvor jeg bliver presset ud over mine egne grænser og ikke rigtig ved, hvad jeg kan forvente. Jeg hader at have det sådan, men jeg synes også det er svært at ændre. Jeg er enormt usikker for det nye og ukendte, og der er så mange ting, som jeg synes er grænseoverskridende ved denne tur. Vi skal køre bus i 15 timer - og hvad hvis jeg bliver utilpas og køresyg? Når køreturen er overstået skal vi stå på ski i en uge, hvilket også er noget, jeg aldrig har gjort før. Kan jeg mon finde ud af det? Og synes jeg det er sjovt?

Jeg forsøger at stole på, at det bliver en oplevelse for livet, og at det er så sjovt og hyggeligt, som alle andre siger, men mit hoved fyldes også bare med bekymringer om alt det, der kan gå galt. Jeg prøver at overbevise mig selv om, at det selvfølgelig nok skal gå godt, men det er bare svært, når hele min krop og mit sind, er anspændt og skræmt fra vid og sans.

Forhåbentlig bliver det en positiv oplevelse alligevel, så jeg kan se tilbage, og være glad over min sejr over mig selv. Sådan håber jeg det bliver. Men det tager noget tid, at få mig selv overbevist, og i morgen skal vi køre. Yirks, hvor er jeg nervøs..!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar