fredag den 23. januar 2015

Sommerjakke



Sommer, sommer, sommer. Der er (forhåbentlig) ikke længe til. Og jeg glæder mig. Virkelig. Jeg er meget mere sommermenneske, end jeg er vintermenneske, og jeg kan derfor næsten ikke vente, til temperaturene bevæger sig op omkring de 25 grader igen. Der er så mange rare ting, som jeg forbinder med sommer: sommerferie, den ultimative frihed til at gøre lige hvad man vil. Store is. Bål og grillmad. Rejser til nye, spændende lande. Strandture med sand mellem tæerne, iskoldt vand og krabbefangeri. Tid - tid til at læse, tid til at nyde, tid til at slappe af, tid til kreative projekter, tid til at være sammen, tid til alt det, man ikke når til hverdag. Gå og løbeture i shorts og t-shirt. Udendørsaktiviteter og vandkampe. Og sidst men ikke mindst, lune sommernætter.

Til det sidst punkt kan en pæn sommerjakke være en god idé. For selvom der står sommer på kalenderen, kan der godt blive køligt, når solen går ned og duggen falder. Jeg har fundet den ovenstående, som jeg selv synes er ret flot, hos dressme, hvis sortiment også rummer en del andre ting. Jeg tror, jeg kan bruge min sommerjakke fra sidste år, men ellers kunne denne bestemt være et bud. Det feminine snit, samt prisen på kun 399 kr., taler i hvert fald for!

1 kommentar:

  1. Nej hvor er den dog fin, og lækker - lige en jakke jeg kunne finde på at hoppe i en efterårs/sommerdag!

    God weekend - www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk

    SvarSlet