tirsdag den 24. februar 2015

Fødselsdagsønsker 2015 pt. II

1: Bagelyst, af Annemette Voss - 2: A Piece of Cake, af Leila Lindholm - 3: Nanas Kageri, af Nana Frolov Christensen - 4: House Doctor 'Molekular' væglampe - 5: Nike hoodie i et tyndt materiale - 6: hvide bønneborde, måske et lille og et mellem - 7: Moss Copenhagen 'Tulle Wool' kjole - 8: Moss Copenhagen 'Elle' kjole - 9: Moss Copenhagen 'Ika Edge' kjole - 10: gulvmaling i en gråblå nuance - 11: en fancy Nespressomaskine - 12: Lyngbyvaser i forskellige størrelser - 13: Freebra - 14: et nyt gulvtæppe, måske et kludetæppe

Siden jeg viste jer mine fødselsdagsønsker i starten af måneden, er der kommet en del tilføjelser til listen, som jeg har samlet herover. Noget af det, som jeg altid kan ønske mig er kogebøger. Jeg tror aldrig, jeg får nok! Jeg synes de er så fine og hyggelige at have stående til at søge inspiration i. 

Ligeledes er der mange kjoler fra Moss Copenhagen, som jeg gerne vil have fingrene i. De er meget mig, med deres enkle og simple look, der sagtens kan bruges til hverdag.

Et af mine bedste og mest anvendte køb fra USA var min Nike hoodie, men den er simpelthen ved at være så tyndslidt, at det nok ville være på sin plads at anskaffe sig en ny. Den skal være i samme stil, og i et tyndt materiale, da det netop er det, jeg så godt kan lide ved den gamle.

Freebra'en skal jeg bruge når det på et tidspunkt bliver galla-tid her på skolen. Jeg er ved at sy min egen gallakjole til linjefaget gallatøj, og den får en ryg, der udelukkende består af blonde. En bh vil ødelægge det elegante ved sådan en ryg, og jeg må derfor få anskaffet mig en af de smarte, selvklæbende bh'er helt uden stropper. Også selvom jeg synes de er forfærdeligt grimme.

Til sommer har jeg planer om fornyelse af mit værelse, og det er i den forbindelse at jeg ønsker mig gulvmaling, nye borde, en ny natlampe (måske til at hænge på væggen), Lyngbyvaser, samt et nyt gulvtæppe, som jeg lige nu hælder til skal være en form for kludetæppe.

Sidste ønske (for denne omgang) er en Nespressomaskine til at lave god og fancy kaffe. Mhmm...

1 kommentar:

  1. denne gang for bye-bh. Dette site er meget nyttigt & nyttigt. Tak for din shareing. du kan få mere information herfra .......kan du besøge denne hjemmeside.
    http://bhudenryg.dk/
    bh uden ryg

    SvarSlet