søndag den 15. februar 2015

Zanzibar

Her ser ganske skønt ud, ikke sandt? Det ser næsten så smukt ud, at det ligner paradis på jord. Sådan et drømmeagtigt paradis med krystalblåt vand og helt hvidt sand. Høje temperature og sol fra en (næsten) skyfri himmel. Et sted hvor afslapning er i højsæde, og hvor man kommer helt ned i gear. Følelsen af uendelig tid til at gøre lige hvad man vil. Gå med bare tæer i sandet, læse en god bog, snorkle rundt og kigge på tropiske fisk, nyde lokale specialiteter, eksotiske frugter og læskende is, tage en slapper i en hængekøje, tage på opdagelse i naturen, se, sanse og opleve lokalsamfundet, spise på lækre restauranter, se solnedgange og -opgange. Alt det der helt fantastiske, som forøger ens livskvalitet, men som man sjældent har tid til i en stresset hverdag. Jeg har i hvert fald altid mere overskud, højere humør og et lysere livssyn, under og efter en ferie. Som om at alt det sollys sætter sig direkte i kroppen, og bliver ved med at sende lyse lykkebølger ud i kroppen et godt stykke tid efter. Mhm, hvor jeg længes efter varmere himmelstrøg!

Stedet på billederne er Zanzibar. En samling af ferieøer ud for Tanzanias kyst. Afrikas svar på Hawaii. Øerne har alt hvad hjertet kan begære af rare turistoplevelser. Både de små, lokale, skjulte skatte, men også de store turistresorts, hvor man bare skal læne sig tilbage og nyde tilværelsen.

Jeg drømmer om at se Afrika. Gerne på en rejse, hvor safari og bountystrande kombineres. Og her kunne Zanzibar være et fantastisk bud på den sidste del. Klik her (hint hint, mor og far), og gå direkte ind og bestil både rejse og flybilletter hos Ticket2Travel, der sælger billige rejser til en række fantastiske destinationer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar