onsdag den 11. marts 2015

At Acceptere Kroppens Signaler

Først ville jeg kalde indlægget 'At Lytte Til Kroppen', men ombestemte mig alligevel. For det er faktisk ikke dét, der er mit problem. Jeg er, hvis jeg selv skal sige det, faktisk ret god til at mærke og lytte til min krop. Jeg mærker og lytter til kroppens signaler, hvis den fortæller mig at noget er galt. Jeg kender, og genkender, efterhånden min krops signaler ret godt, og ved ofte, hvad det er den forsøger at fortælle mig, så jeg vil på den måde mene at jeg er i ret god kontakt med min krop.

Og hvorfor skriver jeg så dette indlæg? Jo, det vil jeg forsøge at forklare: For én ting er at lytte til og forstå kroppens signaler, en anden ting er at acceptere dem. Og netop dét, er jeg ikke altid så god til. Jeg vil så gerne det hele, og bliver en smule irriteret, når min krop så siger stop. Min fornuft fortæller mig at jeg skal lytte til kroppen og passe på mig selv, men en del af mig har også rigtig svært ved at acceptere, at jeg ikke kan gøre nøjagtig hvad jeg har lyst til.

For et par uger siden oplevede jeg for første gang en smerte dybt inde i min hofte i forbindelse med en løbetur, men heldigvis var smerten væk næste dag, og efter en hviledag, var jeg helt klar igen den efterfølgende dag, og tænkte ikke nærmere over det. Men her sidste lørdag, efter en lang tur med min far, fik jeg rigtig, rigtig ondt. Så ondt, at jeg haltede omkring både lørdag og søndag. Det resulterede i tre dages løbefri, og besked fra læge og forældre om at passe lidt på. Men hvordan gør man lige det? Når man på den ene side ved at kroppen har brug for ro, men at man på den anden side slet ikke ved hvad man skal gøre af sig selv, når man bliver stoppet i det man plejer? For jeg har løbet meget på det sidste, inden tvivl om det, og det sundeste er helt klart at give kroppen den pause, den beder om, men den kan heller ikke rigtig være bekendt at begynde at brokke sig, lige nu hvor det går så godt.

D. 20 marts skal jeg til DM i 10 kilometer for efterskoleelever, og jeg krydser sådan fingre for et godt løb - uden smerter. Jeg skal nok komme igennem, det er ikke det mine bekymringer går på, men jeg skulle helst ikke få ondt efterfølgende. Så nu har jeg taget en klog beslutning, som jeg øver mig i at acceptere. Beslutningen går på at jeg ikke skal løbe nogen lange ture inden denne 10 kilometer. Så for nu løber jeg ture på 4-6 km. og skal måske bevæge mig op omkring 8, men ikke længere. Det giver forhåbentlig kroppen tid til at restituerer og hele fuldstændig, men uden at det går for meget ud over formen. Jeg har ikke haft ondt, så det er jo et godt tegn.

Det er helt sikkert det klogeste at gøre, at tage disse uger, hvor jeg drosler lidt ned og skruer ambitionerne ned, og jeg øver mig virkelig i at acceptere det. Jeg skal passe på mig selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar