søndag den 8. marts 2015

Forårssøndag

Hold da op et skønt vejr vi har i dag! Der er intet så dejligt og tiltrængt som solskin, og jeg har brugt formiddagen på at suge så meget D-vitamin til mig som muligt.

Efter langsom morgenmad, der bestod af nybagte boller, kaffe, frugt og avislæsning, med min familie, var Rasmus og jeg ude og gå en lang tur med Luca i skovene her i området, samt et smut forbi Rema, for at handle ind til den lille patient, vi har herhjemme, der ligger med ondt i halsen og feber, og derfor havde bestilt yoghurt. Luca stornød turen i lige så høj grad som Rasmus og jeg, der snakkede og grinede hele vejen.

Hjemme igen slæbte jeg dynen med ud på terrassen, og plantede mig i læ, med solen i ansigtet og en god roman, som jeg lige er startet på. Det kan i den grad anbefales. Både at sætte sig og nyde solen, og bogen. Jeg er på side 80, og jeg er fuldstændig grebet af den. Den er svær at ligge fra sig!

Så nu vil jeg smutte ud igen, og grille en skumfidus eller to. Det føles altid helt nostalgisk, og bringer dejlige USA-minder frem.

Forresten, så var danserne fra skolen til Hip Hop Internationalkonkurrence i går, hvor de kom med i top 6, men desværre ikke fik en placering i top tre. Lidt ærgerligt, men jeg synes nu alligevel de er utroligt dygtige. I kan se deres dans her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar