fredag den 20. marts 2015

Ice Cream

Hvem elsker ikke is? Jeg gør i hvert fald! Næsten så meget, at det er pinligt. Og så alligevel ikke. Jeg mener; is er så lækkert, at man ikke skal skamme sig over at glæde sig som et lille barn, til at sommeren for alvor rammer, og is-sæsonen dermed starter. For det gør jeg. Glæder mig som et lille barn. Jeg forbinder nemlig i høj grad sommer med is, og glæder mig helt ustyrligt til begge dele. Jeg ved næsten ikke noget bedre end en god is på en varm sommerdag. Og det næsten i alle former og farver. Yndlingsisen er flødeis, i bæger, der på en (eller flere) måder indeholder chokolade, karamel eller knas. Rocky road-, Oreo-, Smarties-, chokolade-, karamel-, chokomint-, cookie-dough og brownie-is er altså blandt mine favoritter! Gerne med så meget fyld som muligt og med masser af smag. Jeg siger jer; i USA har de nogle vilde varianter! Sorbeter siger mig ikke så meget, mens softice også er et stort hit! Og vafler, dem gider jeg ikke rigtig. Bægre er vejen frem.

Ja, jeg er meget passioneret omkring is-spisning om sommeren, og spiser gerne en om dagen, når vi er på sommerferie (måske har jeg skiftet holdning mens jeg har skrevet dette indlæg. Måske er jeg mere glad for is, end hvad sundt er, så måske er det faktisk en anelse pinligt...) 

Nå, men lad os komme til det, som det her i virkeligheden skulle handle om (og samtidig drosle lidt ned for mine passionerede - og pinlige - is-snakke) nemlig ismaskiner. For med sådan en fætter i huset, kan du lave din egen is. Med lige præcis den smag du bedst kan lide. Du kan smide det hele i, og ingen vil fortælle dig, at den slags is altså ikke findes. Smart smart. Der findes så mange lækre opskrifter, og her er google, pinterest og diverse madblogs i den grad din ven!

Jeg har en ismaskine, som har stået og samlet støv henover vinteren, men som jeg vil støve af og tage i brug snart. Hvis du ikke har en ismaskine, har Punkt1 et fint udvalg, som I kan se her. Der er lidt forskellige udformninger at vælge mellem, men de er alle til at betale. Vores minder om denne, og den fungerer upåklageligt. Køb, køb, køb inden sommeren for alvor sætter ind, og der opstår akutte is-cravings!

Indlægget er skrevet i samarbejde med Punkt1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar