tirsdag den 3. marts 2015

Kålsalat med Granatæble & Peanuts

Jeg er hjemme fra skolen her til aften, da jeg skal til lægen imorgen tidlig. Dermed har jeg også spist aftensmad herhjemme, og en af de ting, der kom på bordet, var denne lækre, og meget simple, kålsalat med masser af smag og knas fra både peanuts og granatæblekerner. På NÅE har vi et par gange fået en spidskålssalat med dild og peanuts, men da vi ingen dild havde herhjemme, smed vi lidt granatæblekerner i, i stedet for. Og det gjorde bestemt ikke salaten ringere! Fuld af smag og med få ingredienser.

Opskrift på kålsalat med peanuts og granatæblekerner til 4-5 personer:
1/2 spidskål eller hvidkål
kernerne fra 1/2 granatæble
en god håndfuld peanuts
dressing:
1 spsk olie

1 spsk eddike (jeg brugte æblecidereddike)
1 spsk vand

1/2 spsk sukker
salt & peber
  1. Snit kålen i tynde strimler.
  2. Pisk dressingen sammen og vend den i kålen. Lad salaten stå på køl til servering. Det gør bestemt ikke noget, at den får lov til at hvile lidt.
  3. Vend granatæblekerner og peanuts i umiddelbart inden servering, og drys lidt ekstra på toppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar