torsdag den 19. marts 2015

Særlig Sensitiv

Det siges at hvert 5. barn er særligt sensitivt - og jeg er et af dem. Det er ikke en diagnose, ikke noget man kan gøre noget ved og ikke noget alvorligt, men alligevel et bestemt personlighedstræk, som kan komme til udtryk på én eller flere måder.

Som lille skulle der ikke så meget til, før jeg blev overstimuleret. Både ved udefrakommende lyde og indtryk, der stimulerede mine sanser, men også fordi jeg lynhurtigt fornemmer andres sindstilstand og udstråling. Jeg mærker altså ofte hvordan andre (i særdeleshed folk jeg kender godt) har det, uden at de behøver at sige noget, og det gør, at jeg ikke blot forholder mig til mine egne følelser, men også forsøger at tackle deres problemer og følelser.

Udtrykket "særligt sensitiv", var ikke så almindeligt kendt da jeg var lille, men efter min mor, i forbindelse med pædagogikken, blev bekendt med udtrykket, strejfede tanken hende om, hvorvidt det var dét, der var med mig. Selv stiftede jeg bekendtskab med udtrykket, da jeg blev præsenteret for den test, som HSP(Highly Sensitive Person)-foreningen har lavet. Det er en række forskellige udsagn, som man skal svare sandt eller falsk på, og hvis man kan svare sandt til 12 eller flere udsagn, vil man kunne kategoriseres som særligt sensitiv. Nogle af punkterne beskriver meget præcist, hvordan jeg har det og hvordan jeg reagerer, og det overraskede mig en del.

Det er ikke noget jeg som sådan mærker i min hverdag, og efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet lidt mere robust og har lært at tackle det, men en gang imellem er der situationer, hvor det sensitive barn kommer frem i mig.
Søndag aften på efterskolen er et godt eksempel. Jeg har haft en weekend med ro, enten derhjemme eller på skolen med en mindre flok elever, og pludselig er skolen fyldt op med 120 mennesker, der griner og larmer, og som jeg skal forholde mig til. Hér kan jeg mærke sensitiviteten boble op til overfladen, og give mig lyst til at trække mig. I det hele taget kan efterskolen, med de mange nye indtryk, til tider virke lidt overvældende, og give mig brug for at trække stikket lidt og bare være mig selv.

Som sagt er særlig sensitivitet ikke noget man skal behandles for eller kan ændre på, men det er alligevel ganske rart at vide, at det altså er et anerkendt personlighedstræk, som man ikke skal klandres for, og som mange lever med. Det er ikke noget, som jeg ser som et problem i min hverdag, eller kan bruge som en undskyldning, men det har givet mig en forståelse for at jeg nogle gange synes at verden er lidt for overvældende, og en accept af at det er okay, at jeg har det sådan.

At være særligt sensitiv kan jo også være en kæmpe fordel. Jeg ville i hvert fald ikke bytte min evne, til at mærke andre, væk for noget. På trods af at det også kan være hårdt. Jeg synes nemlig det er rart at være så meget i kontakt med mine egne og andres følelser, og at kunne fornemme stemninger. Det giver mig en nærhed og mulighed for at være der for andre, samt et større kendskab til mig selv og mine følsomme sider. Og det synes jeg er enormt værdifuldt. Nærmest en gave, jeg skal være glad for at have, men blot lære at tackle på bedste vis.
Måske sammenligneligt med en hundhvalp? Man vil ikke af med den, og holder utrolig meget af den, men det kræver også noget arbejde og nogle frustrationer.

Hvis du selv har mistanke til at du er særligt sensitiv, kan du selv prøve testen fra HSP-foreningen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar